Brev:
Søvnbehov for en meget aktiv dreng ...

Hej Helen,
Uha – nu er den igen gal. Efter at have brugt et af dine råd herinde omkring putning, og det virkede super – er vi nu begyndt at få problemerne igen.
Indtil for en lille måned siden var der absolut ingen problemer med putningen af vores søn. Det tog 10-30 min. og uden brok eller lign. og han sov hele natten kun sjældent afbrudt af at ville have lidt trøst eller vand. Han er super glad for sin seng (juniorseng), og vil gerne i nattøjet om aftenen.
Lige pludselig gik vi fra at kunne putte i løbet af relativ kort tid omkring kl. 19, til at putningen kunne tage op mod 2 timer. Han ville bare ikke sove, og selvom vi kørte de samme rutiner og lod ham vide at vi var der (lys, dør på klem og larm) – så nægtede han pure at lægge sig til at sove.
Derfor søgte jeg lidt herinde, og afprøvede et af dine råd til et forældrepar i samme situation.
Vi begrænsede hans lur i vuggestuen til max. 2 timer – han sover ca. 1½ time for det meste – og vi trak putningen til kl. 21.00 således at han skulle ligge i sengen kl. 21. Derfra gik vi fra at puttetide var 2 timer til max. 15 min i løbet af 2 dage – og han sov godt om natten. Vi står normalt op kl. 6. Han var lidt træt den første uge, men ellers var der ikke nogen problemer. Vi rykkede langsomt puttetiden til kl. 20 – og det fungerede super! Lige indtil for nogle dage siden…
I sidste uge var vi ramt af Hånd, fod og mundsygdommen, hvor han ikke var i vuggestue – så vi var hjemme og hygge så meget det nu var muligt. Sygdommen var relativt hurtigt overstået, og han kom i vuggestue i mandags.
Fra at være en engel om aftnen ved puttetid, der er glad for sin seng, selv kravler op i den og tager dyne på, og falder i søvn ...
... inden for 10-15 min. – vil han nu ikke i seng. Nattøjet og tandbørstning går ok, men sove vil han ikke. Vi har rykket hans puttetid til senest kl. 21 – og så tager vi en føler på hvornår han er træt. Han er ikke sur om aftnen, men leger glad og hygger sig. Vi står så stadig op kl. 6 – og det er tit at han vågner selv. I vuggestuen sover han stadig max. 2 timer, men som regel ligger luren på 1½ time. Nogen dage kan han godt sove til kl. 7 – men det er ikke tit det sker.
Det skal så lige nævnes at han aldrig har haft det store søvnbehov. Da han var 10. mdr. var det kun nødvendigt med en lur, da han ellers kun sjat-sov (30-40 min) om dagen, og sov dårligt om natten. Hans lurer om dagen har aldrig været meget længere end 1-1½ time – 2 timer når det går højt. Sover han mere, er det meget usædvanligt, og så er det fordi han er ved at blive syg. Jeg sov heller ikke meget som barn, men dog mere end min søn.
Vi har også endelig fået udredet hvad der er sket, siden at han har haft gentagne dårlig mave gennem 8-9 måneder og ikke voksede. Han har haft en colibakterie-infektion (Epec), som han nu er i behandling for med Symbioplex. Han er erklæret rask og skal nu have genopbygget sin tarmflora vha. en 3. Mdr. kur med Symbioplex. Den slutter 8. januar.
Allerede nu sker der store ting – han spiser med stor appetit, vokser og er vokset meget det sidste stykke tid, kan flere og flere ting og er i det hele taget en glad dreng med nysgerrighed og mod på livet. Han sover også godt… men han er blevet svær at putte.
Hvad skal vi gøre? Er hans reelle søvnbehov kun 10-12 timer allerede på nuværende tidspunkt? Er han et lærkebarn eller uglebarn – eller mandagsbarn??? Puha…
Hilsen Gitte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









