Svar: Endnu engang om mad ...
Kære Henriette
Ja, de er kvikke de børn; man bliver overrasket gang på gang :o)
Du må meget gerne give din datter mad fra din tallerken, hvis I laver 'børnevenlige retter' så kan hun faktisk spise det meste. Du kan sagtens give hende ris, lidt pasta, sovs, forskelligt hakket kød (indmaden af en frikadelle, kødsovs, farsbrød eller lignende), fisk som er lavet i ovnen, grøntsager som moses med lidt sovs .. Hun kan spise næsten det hele, hvis bare konsistensen er så hun kan tygge det.
Hun må gerne få almindeligt krydret mad. Du kan f.eks. sagtens give hende indmaden af en frikadelle som er lavet med almindelig fars tilsat lidt salt, peber og løg. Du kan også sagtens give hende kødsovs tilsat oregano, timian, basilikum ligesom hun også gerne må får laks med lidt pesto eller boller i karry med en mild karrysovs. Bruger I hvidløg i maden må hun også gerne få det.
Du skal holde lidt igen med for meget salt, peber og de meget stærke krydderier som chili og paprika. Hvis I bruger meget ...
... "grønt drys" på jeres mad, så skal I tænke jer lidt om.
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse hvis maden gemmes eller ved genopvarmning og de kan medvirke til dannelse af nitrit.
'Grønt drys' på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med.
Spædbørn og småbørn må godt få 'grønt drys' på kold mad, men al restemad med grønt drys skal kasseres.
Hvis I spiser meget pasta og spaghetti, så kan du overveje om du skal købe glutenfri pasta eller gå over til de lidt grovere pastatyper, hvor indholdet af hvede er lidt lavere. Hun må gerne få det, men af hensyn til gluten og en langsom øgning af indtag af dette, så er det fint lige at medtænke.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, rigtig god appetit og rigtig god jul - med masser af julemad til hele familien :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











