Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke tage tøj på og af


9. december 2008

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev er, at jeres dreng har brug for at blive set, hørt og mødt som den lille dreng han stadig er. Du fortæller at hans lillebror er 1½ år, de to ligger således aldersmæssigt tæt på hinanden og jeg får fornemmelsen af at I forventer lidt for meget af en 3 årig ...

Ikke at han ikke kan tage tøj af og på selv, men han vil bare gerne nogle gange hjælpes, have at I gør det for ham, han vil gerne føle at der er ligeså meget plads til ham, som der er til lillebror - han har brug for stadig at få lov til at føle sig lille.

Du skriver om I kan vise det har "konsekvenser for ham, hvis han ikke for flyttet måsen", du skriver "han har masser af tid, hvis han ellers gad" og du skriver "der sker ikke noget, når vi konkret beder ham om det .." og så fortæller du at det hele ender med at I råber af ham og han græder og I alle har det rigtig skidt.

Børn som bliver skældt meget ud eller børn som bliver stillet meget store krav til, vil nogle gange reagere med at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på. At han ikke reagerer på de ting I siger, kan altså være en måde at klare det pres han måske føler ...

Jeg synes derfor I skal prøve at stille meget lidt krav og i stedet tage over, nurse ham lidt. "Kom nu skal du have nattøjet af, kom så skal mor hjælpe dig" og simpelthen tage over i en periode.

I skal også lade være med at stille for mange spørgsmål, men simpelthen finde det tøj frem, han skal have på, give ham den mad I synes han skal spise osv. Nogle gange skal man passe på ikke at spørge for meget. Børn i jeres drengs alder kan simpelthen ...


Annonce

... ikke rumme alt for mange informationer og ting de skal tage stilling til. Det hele bliver for stort og for meget for dem og så kammer det over og tingene går i hårdknude, I får ikke mødt hinanden. Prøv derfor ikke at stille for mange spørgsmål, men tag valg for ham, når det er muligt, så han ikke skal tage for meget stilling.

Det er ofte spørgsmål som "hvilken bluse vil du have på?", "Hvilke bukser?" Og han også skal vælge mad - "hvad vil du have? Havregryn, cornflakes eller en bolle?", "Vil du have æble, pære eller banan?", "Er du sulten?", "Vil du ikke have noget at drikke?". Børn i 3-4 års alderen stilles dagen igennem rigtig mange spørgsmål, ofte for mange og samtidig så ligger der måske også en forventning til jeres dreng om at han skal være mere selvhjulpen - han er jo den store, "nu må du lige selv, imens vi hjælper lillebror". Men han er stadig lille.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Jeg synes derfor I skal tage en periode, hvor I tager over og hjælper, lader være at diskutere, stiller ikke krav osv. men giver ham lidt ro og lader ham mærke at I er der ligeså meget for ham, som I er der for lillebror.

Jeg tænker også at det måske ville hjælpe jer at læse bogen "Glade børn med højt selvværd" af Dan Svarre, som I finder i min bogguide under 'Mobning og Selvværd'. Jeg tænker at I måske skal arbejde lidt på at styrke jeres dreng følelse af at have værdi, at have en ganske særlig betydning fordi han er lige præcis den han er. Jeg tænker at I takt med at han måske mærker dette, så vil han måske også begynde at ville mere selv, gøre ting, som han føler han selv vokser af og som han ved også gør jer glade ...

Håber mine tanker hjælper videre på vej, rigtig god jul til jer alle fire :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce