Brev:

Seriøse soveproblemer

Hej Helen,

Det er efterhånden længe siden, jeg sidst skrev - alting er ligesom bare gået stille og roligt, vi har en utrolig dejlig dreng på 20 måneder, som giver os så meget.

Sidst jeg skrev, var det ang. godt råd til putning på eget værelse. Efterfølgende brugte vi se-til-metoden, som fungerede lige efter planen. Første aften sov han efter 20 minutters gråd, næste aften 15 minutter - og ja, stille og roligt faldt han i søvn af sig selv, og vi oplevede endda at han sov igennem!!

I mellemtiden er der så sket en hel masse, vi var en uge sydpå på ferie, derefter sygdom, dernæst mistede jeg en nær fætter på kun 33 år til kræft, hvilket krævede at jeg havde behov for at ha ham tæt på mig, så blev jeg gravid og havde i uge 8 en missed abortion.. Så ja, det har været ret følelsesladet siden september måned, og det har vores dreng nok kunnet mærke!

Nu kæmper vi så med at komme tilbage i den gode rytme vi havde inden alt dette skete, og i mellemtiden er vores søn så blevet så meget mere bevidst om alting - samtidig med at han er så god til at snakke og udtrykke sig, at tingene ikke længere er så let som for bare tre måneder siden..

Problemet er, at han nogle dage godtager at blive puttet, hvor han af sig selv falder i søvn - og vi bare behøver kigge ind til ham et par gange. Aftenen efter kan han så være det stik modsatte - han kan stort set ...

... skrige i timevis, og er slet ikke til at trøste.. Jeg har læst her i brevkassen, at de tegn er typisk for hans alder - han er åbenbart en af dem som reagerer rigtig voldsomt på de ting, han oplever i det daglige.

Vi har brug for lidt hjælp til at komme videre. Vi er konsekvente og putter ham på værelset, og det er ok at han havner mellem os engang i løbet af natten - men han skal som udgangspunkt falde i søvn og sove en stor del af natten i sin egen seng. Vi har tændt en lille lampe på hans værelse, så han kan orientere sig - og nogle dage har jeg siddet i en stol på værelset og læst et blad, mens han er faldet i søvn - men fx her til aften, var det ikke nok. Han blev ved at rejse sig og var rigtig ked af det..

Tror mest af alt vi har behov for at vide, at det bare er en periode - at det går over! :-) Vi prøver virkelig, men syns også ind imellem vi skyder i blinde - og forsøger os frem med forskellige metoder, og det er nok ikke det bedste.. Er det vigtigt at vi gør det samme hver dag, eller er det ok at vurdere fra dag til dag, om han har behov for mere tryghed - forvirrer det ham?

Syns også det er forskelligt hvilke metoder som virker for andre, og det handler jo nok mest af alt om at være standhaftig - og bare fortsætte.. er bare svært når man ikke ved om han græder fordi han er hysterisk eller møgbange.

Lidt opgivende hilsen,

Helle

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: