Brev:
Seriøse soveproblemer
Hej Helen,
Det er efterhånden længe siden, jeg sidst skrev - alting er ligesom bare gået stille og roligt, vi har en utrolig dejlig dreng på 20 måneder, som giver os så meget.
Sidst jeg skrev, var det ang. godt råd til putning på eget værelse. Efterfølgende brugte vi se-til-metoden, som fungerede lige efter planen. Første aften sov han efter 20 minutters gråd, næste aften 15 minutter - og ja, stille og roligt faldt han i søvn af sig selv, og vi oplevede endda at han sov igennem!!
I mellemtiden er der så sket en hel masse, vi var en uge sydpå på ferie, derefter sygdom, dernæst mistede jeg en nær fætter på kun 33 år til kræft, hvilket krævede at jeg havde behov for at ha ham tæt på mig, så blev jeg gravid og havde i uge 8 en missed abortion.. Så ja, det har været ret følelsesladet siden september måned, og det har vores dreng nok kunnet mærke!
Nu kæmper vi så med at komme tilbage i den gode rytme vi havde inden alt dette skete, og i mellemtiden er vores søn så blevet så meget mere bevidst om alting - samtidig med at han er så god til at snakke og udtrykke sig, at tingene ikke længere er så let som for bare tre måneder siden..
Problemet er, at han nogle dage godtager at blive puttet, hvor han af sig selv falder i søvn - og vi bare behøver kigge ind til ham et par gange. Aftenen efter kan han så være det stik modsatte - han kan stort set ...
... skrige i timevis, og er slet ikke til at trøste.. Jeg har læst her i brevkassen, at de tegn er typisk for hans alder - han er åbenbart en af dem som reagerer rigtig voldsomt på de ting, han oplever i det daglige.
Vi har brug for lidt hjælp til at komme videre. Vi er konsekvente og putter ham på værelset, og det er ok at han havner mellem os engang i løbet af natten - men han skal som udgangspunkt falde i søvn og sove en stor del af natten i sin egen seng. Vi har tændt en lille lampe på hans værelse, så han kan orientere sig - og nogle dage har jeg siddet i en stol på værelset og læst et blad, mens han er faldet i søvn - men fx her til aften, var det ikke nok. Han blev ved at rejse sig og var rigtig ked af det..
Tror mest af alt vi har behov for at vide, at det bare er en periode - at det går over! :-) Vi prøver virkelig, men syns også ind imellem vi skyder i blinde - og forsøger os frem med forskellige metoder, og det er nok ikke det bedste.. Er det vigtigt at vi gør det samme hver dag, eller er det ok at vurdere fra dag til dag, om han har behov for mere tryghed - forvirrer det ham?
Syns også det er forskelligt hvilke metoder som virker for andre, og det handler jo nok mest af alt om at være standhaftig - og bare fortsætte.. er bare svært når man ikke ved om han græder fordi han er hysterisk eller møgbange.
Lidt opgivende hilsen,
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire