Brev:
Kost, motorik og sprog
Kære Helen
Ida-Marie er nu 14 måneder, og det er efterhånden længe siden, at besøgene af hendes faste sundhedsplejerske stoppede. Derfor er der en del spørgsmål, der presser sig på.
Hun er 75 cm og vejer 9,4 kg. Hvad mener du om det? Ved jo godt, hun ikke er noget stort barn. Det har hun nu aldrig været – hun blev født 5 uger for tidligt.
Vi har nogle forskellige spørgsmål i forhold til kost og udvikling.
Vi har lige fra start været meget fokuserede på, at hun skulle have god og sund kost. Hun får KUN økologiske produkter, lige bortset fra det ost, hun spiser, og vi forsøger at lave en så alsidig kostplan som muligt. Jeg er imidlertid i tvivl om, om hun dels får nok fedt og dels nok kød. Og om hun egentlig får nok at spise?
Et dagsmåltid kan se ud som følgende:
Kl. 07.00 En skål havregrød med letmælk. Eller fuldkornsgrød med bær. + vand.
Kl. 09.00 Et stykke ristet grovtoast uden smør + vand. ( Dette får hun i dagplejen)
Kl. 11-11.30 To halve stykker rugbrød med leverpostej, kødpølse. + mælk. ( Dette får hun i dagplejen)
(Sover middagslur herefter og bliver hentet ca. 14.15)
Hjemme igen:
Kl. 14.30 Frugt (forskelligt) halvt stykke rugbrød med smøreost eller kødpølse ( der er plantemargarine på brødet), agurk. + mælk.
Kl. 16.30 Ostehaps, hjemmelavede grønsagsrösti.
Kl. 18.00 Eksempelvis: Kartoffel- gulerods-pastinak mos med mælk og en klat smør i. Eller en omelet stegt i smør med skinke og forskellige grønsager i. Pasta med hendes yndlingsgrønsagssovs bestående af rødbede, persillerod, tomater, gulerod og løg. Ris med grønsager og lidt hakket oksekød.+ vand.
Og så får hun altså stadig en flaske med NAN ved sengetid……… omkring kl. 19.30-20.00. ( Er det meget forkert, at vi ikke har vænnet hende fra den endnu?) Vores undskyldning er lidt, at hun har haft et forløb på næsten to måneder efter hun startede i dagpleje, hvor hun konstant ...
... var syg, og hvor hun derfor ikke havde den store interesse i mad. Flasken ville hun imidlertid gerne have, så den holdt vi fast i.
Hun får iøvrigt naturligvis noget at drikke løbende hele dagen.
Vi synes selv, at det er meget lidt kød, hun får, men vi har virkelig ikke succes med at give hende det. Er pålægget nok? Og hvad med mængden af fedt?
Fisk har vi absolut heller ikke succes med, selvom vi har prøvet i alle mulige variationer.
Hun vil helt klart helst have brød, grønsager, ost og frugt. Jeg er lidt bekymret for, om hun får proteiner nok.
Motorik og udvikling:
Vi synes, hun har en rigtig fin motorik. Hun var hurtig til at kunne vende sig, rimelig hurtig til at sidde, hun klatrer op alle vegne og er virkelig sikker. Hun ”klumpedumper” aldrig men har tværtimod rigtig god kontrol med sine bevægelser og slår sig derfor sjældent. Hun går og LØBER rundt med sin gåvogn. MEN HUN GÅR IKKE FRIT……….. Flere gange har hun ”glemt” at holde fast og har så gået nogle skridt, men så snart hun bliver opmærksom på det, skynder hun sig at sætte sig ned. Kan vi gøre noget for at fremme processen lidt? Der er absolut ingen grund til, at hun ikke skulle kunne gå.
Hvordan er det med sprog? Hvad burde hun kunne sige nu? Vi har altid sunget utrolig meget for hende. Vi læser bøger og har gjort det siden hun var en lille bitte baby. Hendes yndlingsbog er en rimebog, hvor hun laver tegn med hænderne til hver remse, hver gang hun når til de forskellige sider.
Hun kan sige ”Hej”, ”Mam mam”, ”Parr” ( far) ”Tatch” (tak) ”Ahhhh” (når hun gerne vil have noget at drikke), og så snakker hun generelt i et væk – en masse avanceret pludren, som vi jo slet ikke forstår noget som helst af, men med masser af tonefald og gestikuleren.
Men burde hun kunne sige noget mere?
Ja, det var en lang smøre. Håber du kan hitte rede i alle spørgsmålene.
Mange hilsner
Ida-Maries forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!