Annonce

Annonce

Svar: Min søn på 7 mdr, vil ikke amme om dagen


5. december 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Din dreng bør som udgangspunkt ikke få mindre end 500ml mælk og det bør være modermælkserstatning eller modermælk med den alder han har. Han bør faktisk få mere (gerne ca 750ml), men de 500ml er et minimumsindtag - derudover kan du så tilbyde ham mælk via maden, som du også gør nu.

Hvorvidt du kan stoppe amning helt afhænger således af, hvor stor en mængde mme du kan få i ham. Det er altid lettest at få mælkebehovet dækket af en flaske, men hvis han ikke vil det, så må du få ham til at drikke mælk af en kop eller tudkop og på den måde sikre dig at han får nok. Han skal som udgangspunkt have mælk på de tidspunkter, hvor han normalt ville blive ammet og det vil i en alder af 7 måneder normalt være 4 gange dagligt. Tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.

Du fortæller at du ammer ham sen aften og tidlig morgen - hvad får han så inden han skal sove? Hvis han drikker mme af tudkop eller lignende her, så prøv at få så meget i ham som muligt.

Sødmælk og sødmælksprodukter kan også gives, men det er i meget små mængder. Det er først efter 9 måneders alderen, at han bør få større mængder komælk. Indtil da er modermælk eller modermælkserstatning det bedste for ham.

Hvis han bider dig meget, kunne du så evt. forsøge med en anden ammestilling, evt. lægge dig ned med ham og amme ham i jeres seng. Måske kunne du også forsøge med en suttebrik, hvis det kunne aflaste dine brystvorter lidt. Det er dog vigtigt at du kan passe brikken, så den ikke lader for meget ravage og gør det hele værre ... Det er en noget alternativ løsning, men sådan må det nogle gange være.

Hvis du vil arbejde på at få ham til at tage flaske, så kan du evt. forsøge med udmalket modermælk, så smagen er noget han kender. Det vil også være rigtig godt, ...


Annonce

... hvis du kunne få ham til at tage flaske i løbet af dagen f.eks. inde middagslur og om aftenen inden sengetid. Du kan prøve med mme sødet med lidt sukker, eller du kan prøve med en vælling, som kan smage lidt anderledes.

Hvis han bruger sut, så kan du forsøge med en flaskesut som ligner sutten i faconen, så det er noget han kender og er vant til at sutte på. Lad også far, bedstemor eller en anden forsøge sig - hvis du ikke er til stede, så vil han måske godt acceptere flasken i mangel af bedre.

En plan for dagen til et 7-8 måneders barn ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes eller flaske med mme

Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med mme, vand af kop.

Formiddag 9.30-10: Tilbydes frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, vand eller mme af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gnaske lidt i. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til middagslur med amning eller en flaske mme ca 13.30

Eftermiddag 16-16.30: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos lavet med mme og med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere familiemad, ris med lidt sovs, kogte grøntsager i hænderne at gumle lidt på osv. Hele tiden mos og lidt i hånden selv at sidde med. Vand eller mme af kop.

Suppleres med en portion frugtmos med mme på - som en gammeldags frugtgrød med mælk til dessert eller lignende, så han får lidt ekstra.

Puttes til natten med amning eller flaske (mme eller vælling) ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske eller amning

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé til hvordan en plan kan se ud og hvordan du evt. kan komme lidt videre.

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul til jer :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce