Svar: Min dreng vil ikke tage sin medicin, hvad gør jeg?
Kære Susanne
Jeg håber det allerede går lidt bedre med din dreng, nu hvor jeg svarer dig :o) Men ellers er mine råd, jo gode at have med til næste gang i står i en situation, hvor jeres dreng skal have medicin ...
Det kan godt virke som et overgreb, når man skal give børn medicin. Børn kan kun protestere med at lukke munden og det gør de ofte - medicin smager jo ikke godt og man kan ikke forklare et lille barn, hvorfor det er vigtigt at de tager det. Det forstår de ikke - de protesterer naturligt over at få noget i munden, som smager dårligt, en sund og god refleks i alle andre situationer :o)
Et gammelt husmoderråd er hindbærsaft, men det skal være ren hindbær, der er ikke andre former for saft der dur. Netop hindbærsaft skulle kunne tage den grimme smag - derfor kan man nogle gange få barnet til at drikke medicinen, hvis det er opblandet i hindbær ... Dog skal man her være opmærksom på at barnet jo skal drikke hele dosis, så man er sikker på at barnet indtager al medicinen.
Derudover skal man naturligvis medtænke at medicin fås på mange måder og i flere styrker. Nogle gange kan man derfor med fordel få udskrevet en anden form for smertestillende eller en anden form for antibiotica, fordi barnet bedre vil kunne indtage dette. Smertestillende kan f.eks. gives som ...
... stikpiller, der føres ind i endetarmen, så barnet ikke behøver synke hverken mixtur eller tabletter. Antibiotika kan også nogle gange (desværre ikke altid) gives anderledes, så barnet f.eks. får en mindre mængde af gangen, som barnet lettere kan kapere.
Det er derfor altid en rigtig god idé at tale med lægen om, hvorvidt det der udskrives er det mest hensigtsmæssige, både i forhold til barnets sygdom, men også i forhold til indgift. Nogle gange kan man nemlig godt finde en alternativ løsning.
Og ellers er det sådan, at barnet nogle gange må holdes, når medicinen skal gives - det er nødvendigt, også selvom det er hårdt. Alternativet kan jo være at barnet bliver indlagt og skal have lagt drop osv. for at få medicin derigennem og det kan jo også meget hurtigt, komme til at virke som et overgreb - det kan altså være som at vælge mellem pest og kolera ...
Hvis jeres dreng kan sutte på et bolche eller en lille vingummi eller lignende - kan han det? Så kan det være en god idé, at give ham en sådan i munden inden I skal give ham næsespray. Det fjerner den grimme smag og fjerner også fokus lidt fra det ubehagelige.
Læs i øvrigt min artikel "At give børn medicin", som du finder i min artikelsamling.
Rigtig god bedring med ham, rigtig god jul og dejligt at høre, at du er glad for min side :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






