Svar: Madstart - 4 mdr.
Kære Emilie
Det er som udgangspunkt en rigtig god idé at vente så længe som muligt med skemad.
Den danske Sundhedsstyrelse skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
I Danmark er det altså en vurdering af barnet fysiologiske parathed og ernæringsmæssige behov, der fastsætter tidspunktet, mere end det er barnets vægt. Nogle af de meget fysisk små børn, som ikke tager særlig meget på, har måske netop ernæringsmæssigt behov for at få noget andet ...
Jeg ved ikke hvad "ris-puffer" er ... Det lyder næsten som en form for hjemmelavet vælling, hvor I selv tilsætter rismel? Man kan sagtens lave vælling selv, en opskrift følger her:
2 dl vand
2 tsk. majsstivelse (fx maizena)
eller 1½ spsk. hirseflager, ris- eller majsmel
4-6 mål modermælkserstatningspulver (afhængig af mærke).
Vand og stivelse (mel/flager) piskes sammen og bringes i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge - hirseflager og ris- og majsvælling i 5-10 minutter, majsstivelsesvælling ca. 1 minut. Afkøles lidt før modermælkserstatningspulveret tilsættes - og vællingen piskes sammen.
Da jeres datter er vant til at få flaske og måske lyder til at have så småt behov for noget lidt mere mættende, så vil det være fint at starte med lidt vælling eller Rispuffer i mme, som jeres læge har anbefalet. Det vil være fint, kun at tilbyde dette 1-2 gange dagligt - ofte giver man det om aftenen inden barnet skal sove i håb ...
... om at det kan mætte lidt mere og man kan få en lidt mere sammenhængende nattesøvn. I DK anbefales det at man max giver 2 flasker vælling dagligt (max 400ml) i 4-6 måneders alderen.
Det lyder altså fint at forsøge med noget lidt mere mættende om aftenen i stedet for den almindelige mme, som hun får lige nu. Når det fungerer og I har indtryk af at hendes mave kan kapere det og hun trives fint, så læg mærke til hendes øvrige signaler. Giver du hende f.eks. d-vitaminer på en ske? Hvis du gør det, hvordan tager hun så imod skeen - åbner hun munden bevidst, så er det et tegn på at hun er ved at være parat til lidt skemad. I det hele taget lyder hun jo meget bevidst og aktiv, følger med øjnene, holder hovedet selv osv. Det lyder meget fint.
Når du starter med skemad, så vil jeg anbefale dig at starte med lidt mild grød, det kan være risgrød, majsgrød, hirsegrød eller boghvedegrød - grøden må ikke indeholde gluten. Du kan sagtens lave grøden selv, hvis du gerne vil det. Du kan på sundhedsstyrelsens hjemmeside downloade bogen "Mad til spædbørn og småbørn", hvori du finder opskrifter på grød og mos og kan læse alt hvad vi i Danmark anbefaler :o)
Start med 4-5 tsk om dagen, til frokost eller om formiddagen, følg efter med en flaske og put til lur. Øg mængden stille og roligt og gå meget langsomt frem, det er vigtigt at hun hele tiden har plads i maven til mælk efterfølgende.
Når hun begynder at kunne spise en lille dl. eller mere så kan du tilbyde hende to gange dagligt. Det er altså bedre at give hende 3/4 dl to gange dagligt og følge efter med mælk end det er at give hende 1½ dl. en gang dagligt og hun så afviser flasken bagefter. Når du starter med skemad to gange dagligt, så vil det være fint at tilbyde grøntsagsmos og det kan du så give om aftenen og udgangspunktet kan være grøntsager som I andre spiser. Det er ofte godt at starte med mos af kartoffel, gulerod, blomkål og broccoli.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt igang, rigtig meget held og lykke med det og rigtig god jul :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











