Svar: Bryst efter skemad?
Kære Line
Det lyder som om at det går rigtig godt hos jer, hvor er det dejligt at høre :o)
Det er en rigtig god idé, at holde mængden af skemad lidt nede stadigvæk og fortsat supplere med brystet efterfølgende. Det er vigtigt, fordi hendes mælke- og væskebehov fortsat er meget stort og med til at holde hendes mave godt igang. Det er altså bedre at give hende 1 dl. grød/mos og følge efter med amning end at give hende 2 dl. grød/mos og hun så ikke vil drikke sin mælk ...
I 7 måneders alderen begynder man ofte at kunne skrue lidt ned for amningen og ofte vil det være sådan at man i denne alder ammer tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil sige at amningen om formiddagen glider ud og erstattes af frugt som mellemmåltid sammen med lidt brødskorper eller lignende, amningen om eftermiddagen glider ud og erstattes af f.eks. en portion flerkornsgrød og frugt. Hvis barnet i 7 måneders alderen har problemer med at drikke væske nok, så kan man godt vælge at ...
... bibeholde amning om eftermiddagen og prioritere dette fremfor skemad.
I planen jeg har sendt dig skriver jeg frugtmos og jerntilskud om formiddagen. Her tænker jeg umiddelbart ren frugtmos fordi det netop sammen med jern er vigtigt. Frugten fremmer optagelsen af jern, hvor mælk hæmmer optagelsen af jern. Jerntilskud bør derfor ikke gives sammen med grød, men med frugt ...
Om eftermiddagen tænker jeg at lidt frugtmos eller frisk frugt kan gives som mellemmåltid, hvis din datter virker parat og virker meget sulten, kan hun godt få det sammen med lidt grød, men som udgangspunkt vil det nok mætte hende for meget. Lidt frugt er derfor ment som et 'lettere mellemmåltid' som er vigtigt for hende, men som samtidig giver plads til grøntsagsmosen hun skal spise om aftenen ... frugtmos er forøvrigt også ofte godt til børn med tendens til forstoppelse.
Dejligt at høre, at det går så fint med søvnen om natten - hun er en perle :o) Rigtig god jul herfra, håber min uddybning hjælper videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







