Brev:
Ammestop - far trøster om natten

Hej Helen.
Nanna nærmer sig nu 1 år, og jeg er vil meget gerne stoppe med at amme. Jeg tror ikke Nanna siger fra selv, så jeg må jo tage beslutningen for os.
Hun er startet i dagpleje for 1 mdr. siden og det er bare gået super godt. Hun er glad og tilfreds, en rigtig lille solstråle:-) og hun stortrives.
Vi var kommet ind i en rytme med godnat amning 19.30 og så en amning ved 5 tiden, hvilket passede rigtig godt, da jeg står op kl. 5 for at gøre mig klar til arbejde. Nanna sover videre til ca. 6.30.
Men efter dagpleje/arbejdsstart bliver Nanna puttet med amning og vågner for det meste nu to gange i løbet af natten og ber om brystet, og det er på skiftende tidspunkter, så det falder ikke længere sammen med at jeg står op. Det kan nemt være kl. 2.00, kl. 4.00 og så skal jeg jo så op kort tid efter. Det kan jeg ikke holde til i længden. Hun spiser godt til ved mindst den ene amning mellem 10-15 min, den anden amning lidt mindre, men hun er alligevel ikke glad for at slippe.
Hun har aldrig været storspiser, men jeg prøver altid at få så meget i hende som muligt, for at hun ikke har brug for kalorier om natten.. Har ikke fået hende vejet og målt et stykke tid, men jeg mener hun ligger lige på kurven.
Dagen ser typisk sådan ud:
-6.30 står op med far, hygger og får tøj på.
-7.30 morgenmad. 2 dl mild fuldkornsgrød med
frugtmos samt en 1/4 til en ½ bolle. vand
-afleveres i dagpleje 8.15-8.30
-sover formiddagslur ca. 8.45-9.45
-er ikke sikker på formiddagsmad, da det er tit på dette tidspunkt de er ude i dagplejen.
-11.30 frokost. Dagplejemor prøver til med rugbrødshapsere men det går ikke så godt. ...
... (kan dét have noget at gøre med at hun stadig kun har to tænder?) Derefter fuldkornsgrød eller øllebrød.
- Eftermiddagslur fra 12.30-15.00
-15.30. Eftermiddagsmad, halv bolle med smør, letmælk (nægter sødmælk), banan, kiwi, blomme eller lign.
-17.30-18.00 Aftensmad, frikadelle af fisk, gris eller kylling, kartofler med sovs lidt kogte grøntsager, fylder op med glas mad.
-19.30 godnat amning
derefter 2 amninger i løbet af natten.
Vi har snakkes om at vi vil starte med at skære natamningerne væk først og så beholde godnat amningen en til to uger før den også ryger, så det sker gradvist.
Det er meningen at far vil tage tjansen med at trøste om natten, da jeg ikke tror det vil være muligt for mig at trøste uden at give babs. Det tror jeg simpelthen ikke hun vil acceptere. Han er lidt bange for hvad han kan forvente og hvordan han skal takle situationen. Har du nogle gode råd til ham? Hvor længe skal han regne med det vil tage? Er der noget jeg kan gøre?
Vi tænker selvfølgelig også på, når hun nu spiser godt til ved den ene amning, om hun ikke vil blive sulten. Jeg er ikke sikker på jeg kan få hende til at spise mere end hun allerede gør. Skal man bare acceptere at hun bliver sulten og så regne med at hun spiser tilsvarende mere dagen efter?
Jeg skal lige fortælle at Nanna sover på sit eget værelse og jeg ammer hende i en lænestol inde på værelset. Hun får hverken sutteflaske eller sut.
Nanna er meget glad for brystet og vil under ingen omstændigheder spises af med en flaske, så vi frygter det lidt, men det er også bare ved at være tid.
Håber du har nogle gode råd til os.
Med venlig hilsen
Tina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder









