Annonce

Annonce

Svar: Vægt - 14 mdr.


30. november 2008

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede mor

Din plan for dagen ser rigtig fin ud og det lyder som om at din datter generelt har en god appetit og at hun udvikler sig rigtig godt og i god retning.

Når man gerne vil have små børn til at tage lidt ekstra på, så er det generelt en god idé at se på sammensætningen af deres kost og her fokusere lidt på især vigtigheden af fedtstoffer og protein. Måske gør du det allerede, men jeg vil lige nævne lidt for dig, som du kan gå ud fra.

Det kan være en god idé at bibeholde sødmælk og ikke kun give hende letmælk, selvom hun nu er blevet et år. Giv hende også gerne surmælksprodukter af sødmælkstypen, så du er sikker på at hun via dette får lidt ekstra fedt. Vælg også de lidt federe ostetyper: Smøreost, flødehawarti eller osthaps og put også stadig en smørklat og sødmælk i havregrøden, som er god for hende om morgenen eller evt inden sengetid.

En anden god måde at få fedt på er via fisk. Fisk indeholder nogle helt essentielle fedtsyrer som vi ikke kan få andre steder og derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne tilbyde din datter fisk ca 3 gange om ugen. Det kan være makrel, tun, rognguf, sildepostej og lignende til frokost. I må også meget gerne spise rødspætter, laks, torsk eller andet til aftensmaden - fiskefrikadeller er også gode - og giv hende gerne en klat remoulade eller sovs til.

Ud over fedt, så er det som sagt også vigtigt at hun får proteiner. Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende. Det kan hun også få til frokost en gang imellem.

Du skal være opmærksom på at hun ikke skal tilbydes saft, slik og lignende søde produkter. Det hæver hendes blodsukker og fjerner appetitten. Mange tænker at barnet skal have ...


Annonce

... masser af usundt, det giver sul på kroppen, men det er ikke rigtigt. Din datter skal stadig spise sundt og det er vigtigt at hun ikke kun vil spise det meget søde eller meget fede.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød lavet med smørklat og sødmælk, sødmælk af kop.

Formiddag: ½ banan eller anden frisk frugt, ½ grahamsbolle eller havregrynsbolle med smør, ost, vand af kop

Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg. Varier dog mellem fiskepålæg og kødpålæg, da kødpålæg jo også indeholder proteiner. Tilbyde hende også lidt ærter, gulerod, agurk, rød peberfrugt, avokado eller lignende til. Det er en god idé fortsat at koge grøntsagerne lidt, så kan hun bedre optage dem og tygge sig igennem dem. Vand af kop

Eftermiddag: En portion yoghurt, ½ bolle med smør og ost, lav evt. en milkshake ved at blende sødmælk og banan eller lav en anden form for smoothie til hende en gang imellem. Vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften: Aftensmad som I andre spiser, sørg for at der er lidt fra alle fødevaregrupper, så hun får ris, pasta, kød, fisk, sovs, grøntsager osv. varieret over ugens dage.

Slut evt. dagen af med en portion havregrød eller en portion frugtgrød med sødmælk og tilbyd også sødmælk af kop.

Puttes til natten med amning, men ammes i øvrigt ikke yderligere hverken nat eller dag.

Hvad har lægen sagt til hendes vægt, da I var til 1 års undersøgelse? Det lyder relevant at I drøfter hendes manglende vægtøgning med lægen, hvis hun spiser godt og i øvrigt trives, så skulle hun jo meget gerne blive ved med at vokse - ikke bare i tykkelse, men også i højde.

Hun bør ikke falde så langt ned på kurven uden at man undersøger hende ordentligt og det synes jeg du skal kræve.

Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke :o) Rigtig god jul.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce