Brev:
En pinefuld nattetime

Kære Helen
Rose er 8½ måned nu og i trivsel på alle måder. Hun er stadig et storsmilende barn, maver sig rundt på gulvet og øver sig nu også i at skubbe numsen op og komme op på knæene. Hun snakker og synger meget og hun er også god til at underholde sig selv i lang tid ad gangen. Hun har ingen tænder, men spiser normalt fint og er god til at spise selv.
Men vi har stadig problemer med hendes nattesøvn. Man kan ikke kalde hendes søvnmønster decideret dårligt, men det er bare lidt småskidt hele tiden. Det passer ellers ikke til hende, synes jeg, for hun er i alle andre af sin tilværelses forhold god og villig til at samarbejde med os og hendes tålmodighed rækker langt. Generelt synes jeg, jeg har en god og præcis fornemmelse for hvad hun har brug for, men lige her kommer jeg til kort.
Kl. er nu 3.30 og Rose har været vågen en time. Det sidste nye tiltag på “nattesøvnsproblemlisten” er nemlig at hun vågner ved en 3-tiden (plus/minus en time) uden antydning af lyst til at sove igen.
Siden hun var 6 måneder har vi haft problemer med hyppige opvågninger om natten, hvilket helt klart var et udtryk for et stort nærværsbehov, som du og andre også sagde. Det gør hun ikke mere. Herefter fulgte nogle uger, hvor hun vågnede kriminelt tidligt, men det også overstået nu.
Her er en plan over en dag i Roses lille liv:
Kl. ca. 6-6.30 Ammes og putter eller sover lidt videre.
Kl.8 Grovkornsgrød (1½ dl) og vand af kop
Kl. 9-9.30 Formiddagslur i barnevogn, evt. lidt frugt og vand af kop først, hvis hun ikke er ved at segne. Sover ca.1½ time
Kl. ca 12.30 Frokost: rugbrød i hapsere, mos, øllebrød eller hvad vi nu finder på. Vand i kop
Kl. ca 13-13.30 Middagslur i barnevogn. Sover en lille time
Kl. 15.30 Ammes + lidt eftermiddagsmad - frugt, rugbrød, evt. lidt risgrød med frugt
Kl. 18-18.30 Aftensmad: enten voksen-mad eller grøntsagsmos med kød
Kl. 19 Aftengrød ...
... (1½ dl.) med frugt
Kl. 19.15 Puttes i egen seng i eget værelse og falder i søvn efter ca. 20 min.
Kl. 20-20.30 Vågner nogle gange inden hun falder i dyb søvn.
Kl.00-2.00 Vågner og skal have sut og/eller en tår vand. Hvis det bliver meget hyppigt kommer hun ind i vores seng.
…… og så har vi problemet. Hun vågner og er vågen. Hvis hun er kommet ind i vores seng kan man engang imellem nå at “fange” hende i søvnen og få hende til at falde i søvn igen, men ikke altid. Men ellers er der ingen forskel på om hun ligger i sin egen eller i vores seng. Hun er ikke blevet ammet om natten siden hun var 6 mdr., så det kan vist ikke være derfor.
Indtil vi indførte aftengrøden (for 10 dage siden), troede jeg hun vågnede fordi hun var sulten, men hun er begyndt at vågne alligevel.
Der er ikke sket nogle nye ting i hendes liv - andet end at far er kommet på barsel, så hun nu har os begge to herhjemme. Og det skulle vel kun påvirke i positiv retning? Vi går til babymusik og ser også familie og venner en del, men i hovedparten af tiden er vi hjemme, og tager tingene i Roses tempo.
Netop fordi vi er to kan vi sove på skift og er derfor ikke så ødelagte som man kunne forestille sig. Men de vågne timer om natten, er begyndt at blive ret pinefulde synes jeg og jeg frygter dem efterhånden lidt.
…..
Det er nu blevet morgen og Rose faldt i søvn kl. 5 efter at have sovet på min arm et stykke tid. Hun vågnede dog hver gang jeg prøvede at lægge hende, og vi endte med begge to at sove på den madras, hun nogle gange sover på i vores soveværelse.
Hun vågnede kl. 6.30, blev ammet og var frisk. Kl. er nu 11 og hun har kun sovet 30 min til formiddag. Hun har aldrig haft et specielt stort søvnbehov, men det her er da helt vildt!
Kan du se om hun mangler noget? Eller om vi har skruet hendes dagsplan helt forkert sammen? Er der noget vi kan gøre anderledes?
Bedste hilsen
Roses mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









