Svar: Vil ikke tage sutteflaske og sover dårligt
Hej med dig
Det er svært at vide, hvorfor din dreng pludselig så kategorisk afviser flasken, når han ellers har været vant til at få den og gladeligt har taget imod. Det lyder næsten som om at han i forbindelse med flasken har oplevet et eller andet, der har gjort ham forskrækket eller gjort ondt, så han nu forbinder flaske med det ... :o(
Det kan naturligvis også tænkes at han bare er mere pylret og tryghedssøgende og dermed mere søgende mod brystet fordi han lige nu gennemgår en stor udvikling. Det er ikke udsædvanligt at børn i 5 måneders alderen virker meget pylrede og utilfredse. Det er også sådan at børn gennemgår forskellige faser i deres udvikling og når man ser på børn, så ligger disse faser nogenlunde præcist, sådan rent aldersmæssigt. Der ligger blandt andet en fase omkring de 19 uger - det man kalder for 19 ugers spring eller tigerspring:o)
Fasen her er kendetegnet ved at din dreng bliver mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end du tidligere har oplevet. Han vægrer sig måske overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom han er på din arm.
Han begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder han nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.
Han begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.
Motorisk begynder han også at vende sig fra ryg til mave eller omvendt, og han begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns).
Det er altså en periode I skal igennem og som sagt går børn igennem disse faser på nogenlunde samme tid - f.eks. 12 uger, 19 uger og 26 uger. Man skal her medregne for tidlig fødsel, så ugerne vil i jeres tilfælde flytte sig lidt i forhold til gennemsnittet.
Det vil være en rigtig god idé, hvis du kunne forsøge med en nogenlunde fast plan for dagen og mit forslag ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Formiddag 9.30: Ammes
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede med forskellig frugtmos som topping. Du må gerne bruge frugtmos fra glas for at få ...
... variationen med. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16-17: Ammes og powernapper her sin 3 lur
Aften 18: Grøntsagsmos med udgangspunkt i jeres mad, det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli eller lignende, hvis han godt kan lide det lidt søde, så lav f.eks. mos hvor gulerod udgør en lidt større del.
Ammes eller tilbydes flaske til natten og puttes ca kl. 20
Sen aften 23/24: Ammes
Nat 23.30-05.30: Begynder måske at kunne undvære amning midt nat, men mange børn kan dog ikke dette før i 6 måneders alderen.
Når du giver ham grød og mos, så vælg f.eks. pulver grød men kom frugtmos på som topping, så der i farver og smag er variation. Gå uden om grøntsagsmos som pulver, men vælg i stedet glas med grøntsagsmos der passer til hans alder, eller mos et par af jeres egne grøntsager med lidt smør/olie, kogevand og lidt modermælkserstatning. Han skal have mad der smager af noget og mad der ser lækkert og indbydende ud.
Jeg ved ikke hvor stærk motorisk din dreng er, men tænker at han måske vil profitere af at sidde lidt op i sin vogn, kigge på verden osv. inden han skal sove. Så du f.eks. til middagsluren starter med at give ham skemad, ammer ham og så sætter ham halvt op i barnevognen og triller med ham vågen. Når han så viser træthedstegn, så lægger du ham ned og putter ham.
Nærheden og det at føle sig omsluttet kan du evt. skabe ved at putte ham i en voksipose, slee-bee, duni-duo eller hvad den nu hedder, fordi han der rent fysisk vil blive holdt sammen og det kan gøre ham tryg. Han er jo vant til at ligge tæt op af dig og den nærhed må du forsøge at skabe på anden vis.
Når I forsøger med flasken om aftenen eller hvis du gerne vil forsøge i løbet af dagen, så prøv at lægge dig med ham ligesom når du ammer om natten. Du skal naturligvis være opmærksom på at han ikke bør ligge helt fladt, når han drikker af en flaske, men lige nu lyder det som om at det vigtigste hos jer er at han tager imod sin flaske. Du kan også prøve at tilbyde flaske i barnevognen, altså forsøge på en anden måde end hvor han ligger i favn, fordi han lyder til at forbinde hele denne situation (flaske+favn) med noget ubehageligt.
Jeg håber at ovenstående tanker og plan vil hjælpe lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder











