Svar: Korrekt mad?
Kære Pia
Det er rigtigt, hvis man helt overordnet ser på jeres plan for dagen, så vil det umiddelbare indtryk være at Nicholas spiser for meget moset mad og at han skal have meget mere mad med bid i. Men man kan jo ikke kun kigge på barnets alder, man er også nødt til at se på hvordan barnet i øvrigt er, og så lave en individuel vurdering. Og her tænker jeg, at det alt andet lige må være bedre at tilbyde Nicholas mad, som han kan holde i sig og får næring fra og en god oplevelse med at spise - end at tilbyde ham mad, som han gentagende gange kaster op.
Det er altså hos jer vigtigt at prioritere hans lyst til at spise, prioriterer variation af skemad, så hans smagssanser og synssanser fortsat stimuleres - jo mere forskelligt jo bedre for at forebygge kræsenhed senere hen - og så tilbyde mad, som han med sikkerhed holder i sig. Det er ikke hensigtsmæssigt, hverken for hans trivsel eller udvikling, hvis han begynder at kaste sin mad op igen.
Med hensyn til hovedomfang, så har han et stort hoved i forhold til gennemsnittet, men han er også en stor dreng og ligger generelt højt på kurven. De mål du oplyser her lyder umiddelbart fine og tingene hører sammen. Når man måler hovedomfang, længde og vægt, så er der generelt ikke noget problem i hvorvidt man ligger i den høje ende eller i den lave ende på kurven, det der er vigtigt er at man følger sin egen kurve.
Jeg vil anbefale dig at gå ind i Livets Bog som du finder på medlemssiderne, her kan du indsætte alle din dreng mål fra fødsel til nu og se ...
... hvordan han ligger på de forskellige kurver.
Med hensyn til stædighed og egen vilje, så er det helt normalt at det rigtig begynder at komme frem i 10 måneders alderen. Det er ikke unormalt at man som forældre kan stå og kigge på sit barn og tænke "hvem er den lille dreng??" fordi man pludselig ser sider af ham, som man aldrig har set før.
Med hensyn til opdragelse så kan du gøre visse ting, men endnu i det små: Du kan lære ham at spise med en gaffel, men han vil stadig også bruge sin fingre. Du kan flytte ham fra ting han ikke må pille ved, imens du siger nej - netop det at blive flyttet hjælper ham til at huske det bedre, men han vil stadig gøre det igen og igen. Du kan tvinge ham til at få børstet tænder, fordi det skal gøre, du kan ofte aflede ham og møde ham ved at tilbyde alternativer.
Hvis han f.eks. sidder og slå skeen ned i bordet, så er det jo ikke fordi han er uartig og han ved ikke at det er uhensigtsmæssigt fordi det laver mærker og bordet bliver ødelagt - han har bare lyst til at lave den lyd, han undersøger og oplever, hvordan noget lyder, når man slår til det eller banker med det. Så når du tager skeen fra ham her, så kan du i stedet tilbyde et hammerbræt eller en tromme - et alternativ som han kan lege med, lytte til og blive en erfaring rigere af, men samtidig også noget mere hensigtsmæssigt i forhold til at ødelægge bordet. Det er lidt mere anerkendende for hans udvikling og ønske om at undersøge og prøve ting af ...
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











