Svar: Indsovning - 6 mdr.
Kære Majken
Jeg tror faktisk I har fuldstændig ret i at Cassandra protesterer fordi hun savner brystet og det at føle sig omsluttet af din favn.
Prøv at sætte dig ind i hvad det er du egentlig gør - hun ligger i din favn, hun er puttet ind til dig, hun kan mærke dit bryst, duften og smagen af din mælk, din vejrtrækning, dit hjerte - det er så trygt som noget kan være og det minder hende om tiden i livmoderen. Det gør hende fuldstændig trygt og rolig. Når du så flytter hende fra din favn ned i seng, så forsvinder det hele - hun er ikke længere omsluttet, duften af brystet, det at have noget ved sit ansigt, føle sig nær noget - det er væk, det forsvinder og så bliver hun naturligt utryg og ked af det.
Derfor skal hun have en substitut for din favn og dit bryst og derfor er det vigtigt at du svøber hende. Jeg ved godt at hun er en stor pige rent fysisk nu og det kan være svært at svøbe hende rigtigt, men prøv. Tag et tæppe omkring hende allerede når du ammer hende og flyt hende så indhyllet i tæppet fra brystet og ned i seng, så hun stadig føler sig omsluttet og ikke oplever skiftet fra favn til seng som så stor en omvæltning. Prøv også med en sut i stedet for hendes hånd - vælg en sut med en ring, hvorigennem I kan trække en stofble. Sov med stofbleen et par nætter så den dufter godt af dig og din mælk og put hende så med ...
... den ved ansigtet - igen for at symboliserer brystet og det kendte og trygge.
Lad også gerne far tage lidt over når du har ammet, fordi han ikke forbindes med brystet og derfor bedre kan få hende til ro uden. Der er ikke noget frustrerende ved at ligge lidt hos far - hun bliver ikke i tvivl om hvorvidt hun skal spise eller sove hos ham, så hun kan blive det hos dig.
Jeg synes ikke du skal stoppe amning, det er helt naturligt at din datter er glad for brystet og hun har brug for at få sit behov for mælk og væske stillet der. Hvis du ikke vil amme skal hun have rigtig meget mælk af sutteflaske i stedet. Det må I naturligvis også gerne give hende, - hvis I tror det f.eks. kan hjælpe at far giver en flaske om aftenen i stedet for at du ammer, så er det jo også en mulighed.
Jeg går ikke ind for at børn skal græde sig i søvn, det er helt naturligt at jeres datter har behov for hjælp til at overgive sig til søvnen. Hun vil ikke kunne forstå hvor I er eller hvorfor hun ingen hjælp får og det vil være synd at lade hende græde. Hun har brug for at vokse op med tilliden til at I er der for hende og hjælper hende - både nu og også når hun bliver ældre. Den helt basale tillid til at I som forældre er der når hun har behov for det, starter allerede nu :o)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder











