Svar: I tvivl om kosten
Kære Henriette
Det lyder ganske rigtigt, at din datter er begyndt at blive lidt træt af at få samme slags mad og med den alder hun har nu, er det en rigtig god idé at tilbyde hende meget større variation og mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser.
Hendes mælkeindtag er fortsat stort og det lyder umiddelbart ikke som om at hun drikker for store mængder mælk. Måske skulle du prøve at tilbyde skemad først og så mme efterfølgende, så du på den måde giver bedre plads til begge ting. Det er således også en god idé at lade din datter spise f.eks. kun 1 dl. grød eller mos og så følge efter med en flaske inden lur, i stedet for at lade hende spise 1½ dl. grød eller mos og hun så afviser flasken bagefter.
I forhold til hendes alder lyder det også helt relevant at tilbyde hende skemad 3 gange dagligt og du må meget gerne begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det samme gælder grøntager, hvor hun nu skal have mange flere forskellige og også skal begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.
Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.
Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå som en del af den mad hun naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.
Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.
Af grøntsager kan du lave mos af: Blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv. Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet ...
... fra og blend det med lidt fedtstof og evt. lidt mælk - evt. mme, for at energiberige det lidt og gøre det lidt mere lækkert i konsistensen.
Du skal være opmærksom på at selleri, spinat, fennikel og rødbede indeholder nitrat. Din datter må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag, men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må hun meget gerne få det, men der bør så gå 14 dage inden hun atter tilbydes nitratrige grøntsager.
Hvis du laver lidt sovs med sødmælk, så må din datter gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos, det kan give lidt smag og gøre det lidt mere interessant for hende. Men af kop synes jeg du skal bibeholde vand, det er den bedste tørstslukker og vigtigt at hun lærer at drikke det.
Du må også gerne begynde at tilbyde hende lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, som hun kan opbløde med lidt spyt og øve sig mundmotorisk på. Brødskorper kan være tvebakker, skorpen fra et brød, du kan købe et helt mørkt rugbrød og skære nogle humpler som du rister i ovnen. Frugt kan være appelsinbåde, kiwi, blommer, fersken eller lignende lidt blødere frugt, som ikke så let knækker og kommer galt i halsen.
En plan for dagen med udgangspunkt i dine tider kan se således ud:
Tidlig morgen 05.30: Flaske med mme
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Puttes til morgen/formiddagslur
Formiddag 11: Grød eller grøntsagsmos, evt. begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen, tilbydes lidt agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Tilbydes flaske og puttes til middagslur ca kl. 12
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt blød frugt i hånden ligesom om formiddagen, evt. lidt frugtmos og en flaske med mme
Powernapper ½ times tid
Aften 18: Grøntsagsmos og stille og roligt med lidt kogt kød eller fisk, udgangspunkt i jeres mad, lidt sovs osv. som ovenfår beskrevet. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19.30
Sen aften 23-24: Flaske
Sover til næste morgen tidlig uden mælk.
Jeg håber at denne plan giver dig en idé om, hvordan en dag kan skrues sammen og at du hermed er hjulpet lidt videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








