Annonce

Annonce

Brev:

Søvnforstyrrelse


12. november 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Søvnforstyrrelse

Hej igen, Helen.

Og 1000 tak for dit svar sidste gang. Det gav en mere ro i sjælen.

Men vi slåsser selvfølgelig stadig med Isabellas søvn, nu om natten.
Med fare for at gentage mig selv, ville jeg lige, afslutningsvis, prøve at vise dig i detaljer hvordan hendes dag ser ud. Bare for måske at kunne se om der er nogle ændringer vi kan gøre.

Jeg har købt bogen "Søvn - alt hvad du behøver at vide om barnet, men som du har været for træt til at spørge om", og blev faktisk næsten lykkelig, da jeg læste i margen, at søvnforskerne mener, at barnet har en søvnforstyrrelse, hvis det vågner mindst 2 gange hver nat og det sker min 5 gange om ugen.

For det slår Isabella med flere længder og har gjort det...ja...siden hun blev født faktisk.

Ikke fordi det gør situationen nemmere herhjemme, men på en måde trøster det lidt.

Vores omgivelser har været så "søde" ;-), at fortælle os, siden hun blev født, at "det går over", som du også skrev sidste gang..hehehe....men nu hvor hun er blevet 1 år og det stadig ikke er gået over, så tror jeg ikke helt på jer. :-)

Håber ikke det gør noget, men såvidt jeg kan forstå, vil der være nogle faste søvnproblemer i takt med at barnet udvikler sig. Herhjemme har vi skam dem, men vi har så også problemer midt imellem dem.

Jeg mødte forleden et par, som også havde en 1 årig, og da hun sagdse, at deres datter havde været ond ved dem her til morges, og nævnte at hun var stået op kl 7.30, var jeg næsten ved at grine af chok! Og sagde så til hende, selvfølgelig i sjov, at jeg stod fast op kl. 5 og hvis jeg var heldig, kl. 6, og ellers var jeg oppe kl. 24, 3 eller 4 og noglegange alle tre gange plus lidt mere.

Hun stirrede bare på mig, og så grinede vi! Men inderst inde følte jeg mig faktisk lidt snydt, hvis man kan sige det. De få gange hvor isabella sover godt og kun vågner 1 gang om natten, er bare GULD for os, men samtidig får man en forsmag på noget som man ved man aldrig vil få.

Og jeg misunder alle de forældre, som har et barn der sover godt. Tror nok det er fordi jeg virkelig TROEDE at det ville være meget bedre, nu hvor hun er 1 år. At alle problemerne ville være løst eller måske ikke løst, men så blevet bedre. Faktisk er det blevet værre, urtroligt nok.

Jeg ved godt, at der bare er nogle børn, der er sådan, men jeg tænte på om du kendte en hjemmeside eller andet, hvor andre forældre står i det samme? For man føler sig virkelig helt alene og føler også at andre bare tænker "Jamen, det går jo over på et tidspunkt, så hvad piver hun over!"

Jeg tror ikke der er andre der kan sætte sig ind i det, hvis de ikke har prøvet det som vi har.

Men jeg skriver lige hurtigt en oversigt, og hvis der er noget du synes vi skal ændre, så ville det være dejligt. :-)
Dagene er faktisk meget ens for hende, så det er jo godt.

Kl. 6 - Står op, leger lidt og tuller
kl. 7 - Får grød og lidt ...


Annonce

... frugt(appetitten svinger lidt)
kl. 8 - Dagpleje

Er ikke helt inde i dagplejemors mønster, men ved at hun får rugbrød og spiser godt, og frugt, og drikker vand og mælk i løbet af dagen.

Hun sover ca. en time om formiddagen og en time - to fra kl. 12 - 13. Får frugt, og bliver hentet kl. 15 - 15.30 af enten mig eller hendes far.

Kl. 16 - lidt yougurt naturel med hjemmelavet frugtmos og en halv bolle med smør/eller en pakke rosiner.

Vi leger sammen og hygger.

Når min kæreste har hende, spiller de musik og danser sammen. :-)

Hun spiser kl. 18. Det svinger lidt med appetitten, men som regel spiser hun godt.

Hun leger, engang imellem kommer hun i bad, men hun træt på det tidspunkt. Vi har prøvet at lægge hende i seng, når vi ser træthedstegn, men DET virker ikke! Kl. 19.30 kommer hun som regel i seng, og brokker sig max 30 min.

Hun får en flaske inden hun skal sove. Jeg ved godt at jeg skal vænne hende af med det, men det har jeg slet ikke overskud til lige pt. Har også prøvet at vænne hende af med at få mælk om natten. Har erstattet det med vand, men det hjaslp overhovedet ikke.

Har prøvet at fortynde mælken med vand. Hjalp heller ikke.

Når nætterne er bedst, vågner hun 1-3 gange. Er begyndt at vente lidt inden jeg rejser mig, og hun har også kunne finde sutten selv og falde i søvn selv.

Når nætterne er værst, hvilket er størstedelen, vågner hun hver 2 time, rejser sig op og klynker. Jeg lægger hende, siger "Godnat", giver hende måske lidt mælk, og hun falder i søvn.

Jeg ved godt, at jeg er en del af problemet, ved at jeg giver hende mælk om natten, men kan simpelthen ikke finde ud af hvordan jeg skal vænne hende fra det.

Noglegange vågner hun k. 3.30 og vågner hvert kvarter. Det tager en times tid til halvanden, før jeg kan få hende til at sove igen. Så det svinger meget hvornår hun vågner, men hun vågner i gennemsnit 3-4 gange hver eneste nat.

Min kæreste har sovet på sofaen i snart 3 måneder, da han skal op k. 4.30, og hun sover stadig inde ved os, da vi ikke har et værelse til hende endnu.

Hun er også begyndt at lave i bleen om natten, så jeg lynskifter hende. Som regel laver hun inden hun kommer i seng.

Det var egentlig det.
Jeg tror allerede jeg ved hvad du vil skrive til mig...:-D..at jeg skal vænne hende af med mælken om natten. Men hvordan filan gør jeg det og hvor lang tid tager det? Jeg har 5 dage fri i min vagtplan, men kan ikke gøre det når jeg arbejder, fordi jeg kommer sent hjem og skal have bare lidt hvile.

Du må undskylde at jeg igen skriver om det samme, men det har naget mig lidt at jeg ikke fik skrevet en oversigt til dig sidste gang.

Ellers er hun en glad pige, der er begyndt at gå rundt om sofabordet og kravle op og ned fra sofaen., En rigtig tumling i ordets bedste forstand. :-) OG hun ELSKER opmærksomhed.

Håbver ikke du kommer til at gentage dig selv for meget.

Kærlig hilsen
Camilla

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Vil ikke sove lur i barnevognen længere

Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce