Annonce

Annonce

Svar: Luft i maven, legeaktiviteter og putteritualer


10. november 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Louise

Det lyder som om at du efterhånden har forsøgt alt i forhold til din drengs problemer med luft i maven og jeg må derfor sige, at det er begrænset, hvad mere du kan gøre - desværre. Nogle børn sluger bare meget luft og har rigtig svært ved at komme af med det. Heldigvis plejer de at vokse fra det og ofte mellem 12-16 uger begynder at man mærke en forskel. Hos nogle kommer ændringen simpelthen fra dag til dag, hos andre sker det lidt mere gradvist og bliver stille og roligt bedre. Der er altså håb forude.

Legeaktiviteter, det at din dreng bliver mobiliseret, vil være rigtig godt, det kan have stor virkning på maven at du hjælper ham med at bruge sig selv motorisk. Bevægelege kan være:

- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje, først til siddende stilling og senere til stående stilling
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.

Han skal stadig ligge på maven så meget som mulig og gør det til en vane at du lægger ham på maven, hver gang du lægger ham fra dig, når han er vågen. Når han ligger på maven begynder han at bruge sig selv mere fysisk, triller om på siden, strækker sig op på albuerne og videre op i strakt arm for derefter at trille videre om på ryggen.

Aktiviteter og lege til børn på 3 måneder er kropskontakt og samspil, pludre sammen, lege sammen, kærtegne, kilde lidt (hvor du f.eks. lader dine fingre bevæge sig fra tæerne op af benene ...


Annonce

... helt op under hagen, hvor de kilder ham lidt, imens du siger "nu kommer der en lille mus og kiiiiilder dig". Din dreng begynder i denne alder også at kluk-le og vil elske når du gør noget lidt uventet, som stryger dit hår over hans ansigt imens han ligger ned (hvis du altså har langt hår), puster ham på maven osv.

Når du putter din dreng, så er det vigtigt at du hjælper ham til fysisk ro, svøber ham og hjælper ham til at holde fysisk sammen på sig selv, skærmer ham ved at putte ham i lift eller barnevogn hvor han ligger under en kaleche.

En sut, en sutteklud, bestemte kærtegn, små ord du siger "sshh" og "ssåå" er vigtige ting i forhold til at give ham ro og skabe et godt putteritual. At trille vognen lidt eller gå en tur med ham er også helt okay, hvis det hjælper ham til ro - det skal bare helst ikke komme dertil, hvor han kun kan sove, hvis du triller og triller og triller og ... :o)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Nogle familier bruger også en musikuro som bevæger sig stille og som spiller en lille melodi, for andre familier hjælper det man kalder hvid støj. Hvid støj er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Da hvid støj er en ensartet blanding af lyde, indeholder hvid støj ikke nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når vi står med den lille i armene og hvisker shh, shh, shh... - ubevidst laver man her en hvid lyd eller hvid støj.

Man kan købe CD´er med hvid lyd, man kan købe bøger om at svøbe børn osv. Prøv evt. at se i min bogguide under Bøger om søvn. "Sov godt - En Guide til forældre med små børn" indeholder blandt andet disse elementer.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce