Brev:
Soveproblemer - 8 mdr.

Hej Helen
Jeg har læst en del af dine svar her på din side, og synes rigtig godt om dine ideer til at tackle diverse baby-problemer, så nu kommer der også en række spørgsmål fra mig.
Jeg er mor til lille Lærke på knap otte måneder. Lærke er som regel en glad og nem pige, lige med undtagelse af ved sovetid. Hun har aldrig sovet meget i løbet af dagen, og jeg har altid med længsel lyttet til veninder og mødre i mødregruppen som stolt fortæller om hvordan deres små sover både tre og fire timer i barnevognen hver eftermiddag. Her bliver det sjældent til mere end tre kvarter til en time to gange om dagen!
For noget tid siden begyndte Lærke dog at sove mellem to og tre timer om eftermiddagen, dog afbrudt af et par opvågninger, hvor jeg var nødt til at gå ud og skubbe rundt med barnevognen. Det er dog stoppet igen, og nu vil hun på det nærmeste slet ikke sove derude. Jeg skal gå rundt med hende i haven, det er ikke nok bare at vugge lidt med vognen, og hun vågner meget let. I dag vrælede hun som en stukket gris da jeg ville putte hende.
Kan det være tænder der driller hende? Hun har endnu ingen.
Har du nogen ideer til, hvordan jeg kan komme væk fra det der med at gå hende i søvn i haven? Tænk hvis man bare kunne lægge hende ud, og hun så faldt i søvn af sig selv, og blev ved med at sove, som det er nu sidder jeg jo på spring herinde med jakke på, klar til at løbe ud og gå med hende, for at hun kan få sovet lidt længere. Men når jeg så først er begyndt at bevæge vognen igen, efter at hun er vågnet op, så falder hun godt nok i søvn, men jeg kan så ikke gå fra vognen igen, for så vågner hun, og så kan jeg jo så gå rundt der i blæst og regn så længe min tålmodighed nu holder til det.
Hvad bør jeg gøre? Skal jeg tage hende ind første gang hun vågner eller hvad? Så får hun jo kun sovet ca. en halv time!
Jeg skal starte som dagplejer med tre andre børn og Lærke om knap tre måneder, og som det er nu med hvad Lærke kræver for at kunne sove til middag, har jeg svært ved at se, hvor overskuddet til de øvrige tre skulle komme fra, så der er nogen ting jeg meget gerne vil have ændret.
Om natten sover Lærke sammen ...
... med mig i sengen, og det har hun altid gjort. Hun vågner mange gange i løbet ad natten, og det ender ofte med en slurk mælk hos mig. Hun falder i søvn ved brystet om aftenen. Hun går i seng omkring kl. 19, da er hun bare fuldstændig færdig. Problemet er, at når hun er faldet i søvn ved mit bryst, og jeg så forsigtigt forlader sengen, så går der ikke ret længe før hun vågner og græder, hvis hun ikke kan finde mig. Og det er efterhånden ved at være ret hårdt, at gå i seng hver aften kl. 19, også for forholdet med min mand. Det er som om hun vågner for at se om jeg er der, og hvis jeg er, så falder hun i søvn igen.
Jeg kunne forfærdelig godt tænke mig at hun sov i sin egen seng (hun har en som er fastspændt vores) og at hun måske ikke vågnede så ofte om natten. Sommetider har jeg indtryk af, at jeg også forstyrrer hende.
Jeg er meget imod at lade et barn græde sig i søvn, selv om jeg har hørt fra mange, at det er den eneste vej til ordentligt sovevaner. Det er ikke en løsning, jeg nogensinde ville vælge, så vil jeg hellere gå i seng hver aften kl. 19 til hun er teenager :)
Men som situationen er nu, har jeg absolut ingen tid til mig selv hverken om dagen eller om aftenen, og det kan jeg da mærke begynder at tære lidt. Vi har forsøgt at min mand putter hende i stedet, men så græder hun efter mig.
Som du sikkert kan regne ud så får hun jo altså en del brystmælk i løbet af natten, men om dagen afviser hun mig ofte.
Hvor meget bryst skal en otte måneders baby egentlig have?
Hun spiser godt og er absolut ikke kræsen. Om morgenen ammer jeg hende og giver hende a38 med frugt, mellem 11 og 12 får hun hjemmelavet grød eller øllebrød, om eftermiddagen ammer jeg hende igen og til aften får hun forskellig slags grøntsagsmos med en eller anden slags kogt kød, og så ammer jeg hende til nat. derudover får hun jo så et uvist antal småtårer i løbet af natten. Ser det fornuftigt ud eller hvordan?
Bør jeg i øvrigt give hende jerndråber? Hun har ind imellem så hård mave, så er ikke så glad for det. På apoteket sagde de, at det ikke var nødvendigt.
Det var en lang omgang.
På forhånd tak for svaret.
Venlig hilsen Katrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





