Svar: Frustreret over ikke at slå til

---

Kære frustrerede mor

Du er bestemt ikke den eneste mor der har det sådan og jeg er sikker på at der sidder andre mødre derude og nikker genkendende til din ærlige beskrivelse, så tak for den :o)

Nu er det jo første gang du skriver til mig og derfor kender jeg dig ikke og jeg kan kun forholde mig til de ting du fortæller mig idag. Når jeg læser dit brev, så får jeg naturligvis en del tanker og dem vil jeg selvfølgelig dele med dig og så må du selv vurdere, hvad af det du kan bruge ...

Du fortæller at du er uddannet pædagog. Det er jo super dejligt, det betyder at du ved rigtig meget om børn og helt naturligt er opmærksom på din datters behov, hendes behov for stimulation, tryghed, nærhed osv. Men at være pædagog er jo ikke ensbetydende med at man elsker små børn og måske hører du til dem, der bare har det bedst med de lidt større børn, børn fra 2 års alderen og op efter. Og det er da helt legalt at have det sådan. Det betyder ikke at du ikke elsker din datter, for selvfølgelig gør du det, men det handler bare om at du synes det er mere berigende og sjovere når børn bliver så gamle at man kan kommunikere med dem, lege med dem og medinddrage dem på et højere plan og du er måske ikke typen til yngelpleje og sidde og nusse hele dagen ...

Hvis du går og bilder dig selv ind at du skal være noget andet end det er, så får du det naturligvis dårligt, for det kan du jo ikke leve op til. Hvis du f.eks. har taget lang orlov fordi du føler at du som pædagog er nødt til at gå hjemme til dit barn er 1 år eller mere, så skal du måske tage den beslutning op til revision. For det behøver jo ikke være rigtigt for jer. Måske trænger du til at komme tilbage på arbejde og så kan du holde orlov, når din datter bliver 2 og I kan tage i zoologiske have og andre ting, som også er vigtige ... Du kan altså overveje, hvad der egentlig er bedst for jer to - om du behøver gå hjemme det næste halve år eller ej.

Du skriver også at du tit skælder ud på din kæreste fordi du ikke synes han hjælper dig nok. Det er dig der putter jeres datter, laver mad til hende, skifter hende, giver hende maden osv. osv. Det er klart at så længe det er dig der er hjemme og har orlov, så er det naturligt også dig der gør disse ting mest. Men det er også din opgave at sige fra og sørge for at det ikke kun bliver dig og igen skal du her huske på, at fordi du er pædagog er du ikke nødvendigvis den bedste til det .. Det bliver ofte bare sådan, fordi både du og din kæreste forventer det og lader det skinne igennem.

Hvordan reagerer du og hvordan har du reageret, når din kæreste har forsøgt at tage over, har du rette på ham, har du stillet spørgsmålstegn ved måden han gør tingene på, har du overtaget fordi det alligevel var lettere, hvis du bare selv gjorde det? Du er nødt til selv at give slip, hvis du også vil have ham mere på banen og du samtidig også efterspørger mere tid til dig selv.

Du tænker på og nævner for mig om du kan have en form for ...

---

---

... efterfødselsreaktion, evt. en fødselsdepression og det er naturligvis svært for mig at sige, da jeg ikke kender dig. Der er dog nogle symptomer som man kan være opmærksom på i forhold til en fødselsdepression og hvis du kan nikke genkendende til flere af nedenstående ting, skal du nok tage en samtale
med din læge om, hvorvidt du kan have brug for hjælp:

- Du føler dig nedtrykt og oplever at du ikke er glad som du plejer at være, du har svært ved at grine af det samme som andre synes er sjovt.

- Du føler dig rastløs. Du har en indre uro, det er som om du ikke kan slappe af og du er nødt til at holde dig igang hele tiden.

- Du har svært ved at sove, selvom du føler dig rigtig træt, så kan du alligevel ikke falde i søvn. Hver gang du prøver så kører tankerne bare rundt i hovedet på dig.

- Du har det som at du kan sove hele tiden, du ville ønske at du bare kunne gemme dig under dynen og sove fra det hele

- Du er bange for at dit barn er syg, du er bange for at der er noget galt med hende.

- Du føler du selv er syg, du har måske problemer med
hjertebanken, hovedpine, mavekramper, vejrtrækningen. Måske taber du dig meget eller tager meget på.

---

---

- Du tænker på døden. Du er bange for at du skal komme ud for en ulykke, at du vil dø fra dit barn.

- Du bebrejder dig selv at du ikke er god nok som mor og tænker tit at dit barn ville være bedre stillet med en anden end dig

- Du føler dig magtesløs, det er svært at overskue ting i hverdagen. Almindelige hverdagsting som ikke plejer at være noget problem er pludselig uden for din kontrol.

- Du er bange for at miste kontrollen over dig selv, du er bange for om du kommer til at skade din datter eller bange for at gøre skade på dig selv.

- Du føler at dit liv passerer forbi dig, du har det som var du hele tiden i en osteklokke ...

Hvis du kan nikke genkendende til flere af disse ting, så synes jeg som sagt at du skal drøfte det med din læge. Jeg kan som sagt ikke sige om du har haft eller har en efterfødselsreaktion eller ej, som sagt er det du oplever helt normalt, det kan være meget frustrerende at være mor til en 7 måneders pige - ingen tvivl om det og det er helt normalt at føle sig frustreret en gang imellem.

Men det må ikke være i en sådan grad at det påvirker hverdagen negativt og ud fra det du fortæller, så tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du prøver at overveje, gennemtænke, hvad det er du gerne vil og hvordan du har det bedst. Hvordan kan du få frigivet lidt mere tid til dig selv - hvis man ikke yder omsorg for sig selv og passer på sig selv, så er det også svært at give til andre. At finde tid til sig selv, kan f.eks. være at aftale at far passer lillepigen fast en dag om ugen, måske bare et par timer, hvor du kan læse ugeblade, gå ud at shoppe, komme til frisøren, tage fodbad, løbe en tur eller hvad du nu har brug for.

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, pas rigtig godt på dig selv og hinanden, knus herfra og rigtig god weekend :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---