Svar: Kost, søvn og grænsesætning

---

Kære Sebastians forældre

Tak for jeres brev. Det lyder som om at Sebastian stortrives og har det rigtig godt. Han lyder til at være en glad og sund dreng, præcis som en dreng på 15 måneder skal være.

I skal ikke være så bekymret for hans manglende eller meget selektive indtag om aftenen. Det skyldes højst sandsynligt at han er træt, som I selv skriver, og så er det naturligt at børn efter 1 års alderen spiser mere selektivt. De vokser ikke så meget mere og det med at putte alt i munden for at smage og undersøge er han ved at være ude over.

Samtidig er han og bliver han jo mere og mere bevidst og han ved godt, at han ved at knibe munden sammen og skubbe tallerkenen væk får en reaktion fra jer og derfor meget hurtigt kan blive centrum for middagsbordet - og hvem vil ikke gerne være det :o) I skal derfor forsøge at finde balancen imellem at give ham madro og lade ham spise selv og samtidig også møde ham og hjælpe ham lidt fordi han er naturligt træt. Prøv derfor at supplere med lidt af en gaffel eller ske, når I fornemmer at han er ved at blive træt om aftenen. Tag ham evt. på skødet og give ham lidt fra jeres tallerken men lad ham starte med at forsøge lidt selv uden for meget opmærksomhed fra jeres side.

Det er vigtigt at I ser på hvordan han spiser i løbet af dagen og her lyder det jo som om at han spiser rigtig godt og det er super dejligt at han går i en vuggestue, hvor man har prioriteret en ordentlig frokost. Han får således sikkert både grøntsager, kød og fisk til frokost og det er naturligvis vigtigt når hun indtaget om aftenen, hvor vi normalt spiser disse fødevarer, er nedsat.

Det er helt normalt at børn i periode kan være meget trætte og så længe Sebastian sover godt og i sine vågner perioder er aktiv, glad, udvikler sig, bruger sig selv både fysisk og mentalt, så lyder det ikke som om at I skal være bekymret. Hvis I derimod synes at han begynder generelt at virke sløv, gider ikke rigtig lege, kan ikke blive optages af noget, hænger ligesom bare og pjevser, bruger ikke rigtigt sig selv osv. så skal I blive bekymret. Men det I beskriver lyder på nuværende tidspunkt normalt.

Med hensyn til opdragelse, så er Sebastian jo enormt nysgerrig og udforskende og bruger rigtig meget energi på at undersøge hvordan verden hænger ...

---

---

... sammen. Ikke kun hvordan ting fungerer - skuffer der åbnes og lukkes, kontakter der tændes og slukkes osv., han undersøger også hvordan I reagerer på de ting han oplever og også på de ting han gør.

Nogle gange vil han derfor se på jer for at dele sine oplevelser med jer "har I set hvad den her kan" og nogle gange er det for at se hvad reaktion I giver "hvis jeg smider den her, hvordan reagerer mor så". For at en dag ikke skal blive fyldt med eneste Nej, Nej, Nej, så er det derfor en god idé at overveje hvad det er han gør og hvorfor. Hvis det er ting han undersøger, for at undersøge hvordan de fungerer - hvis han f.eks. sidder og hamrer noget i bordet fordi han undersøger lyden det giver, så er det jo ikke for at prøve grænser, men fordi det er en ny oplevelse og en vigtig viden han får.

En måde at reagerer på her kunne være at give et alternativ, fortælle ham at man godt kan høre at det er en sjov lyd det frembringer og så tilbyde noget han godt må hamre på, så I får ham fjernet fra bordet, som han ikke må ødelægge. I stedet kan han få nogle bøtter fra køkkenskabet, en ske at slå med og måske en tromme.

---

---

Hvis han vælter sit glas for at se hvordan mælken flyder og han er fascineret af lyden af noget der drypper, så kan alternativet være at lade ham lege med vand. Så kunne det være en god idé at købe nogle ting til badekarret som han kan hælde med, lytte til osv. så han får lysten for at undersøge dette stillet et mere hensigtsmæssigt sted.

Når han gør noget som I ikke vil have og hvor han opdragelsesmæssigt skal lære "det her må du ikke" så er det helt rigtigt at gøre som I gør - sige Nej og så flytte ham eller flytte det han har fat i. Det at lade en handling følge med det nej der kommer gør, at han bedre kan huske det Nej. Det betyder ikke at I ikke skal gøre det igen og igen, for hans hjerne er stadig meget umoden og han husker ikke særlig længe. Samtidig er hans udforskningstrang også meget stor og han kan derfor ikke lade være, men stille og roligt vil I se at han kigger på jer, at han godt ved at I siger nej lige om lidt og så overmander trangen til at forsøge igen alligevel, indtil han tilsidst bliver i stand til at lade være :o)

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med lille Sebastian :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---