Svar: Forstoppet efter skemad
Kære Camilla
Det er rigtig vigtigt at du tilbyder Alexander laktulose 2 gange dagligt, det vil sige, at hvis han skal have 10ml i døgnet, så er det en god idé, hvis du kunne give ham 5 ml morgen og 5 ml aften.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at variere hans indtag af skemad, så han får de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og også laver grøntsagsmos til ham af forskellige grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Stille og roligt begynder du at tilsætte kogt kød og fisk i mosen: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give ham indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og han må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Jo mere variation, jo bedre er det. Du må også meget gerne give ham frugtmos af forskellig slags, da manved at frugtmos har en god effekt på maven. Derudover må du med den alder han har nu meget gerne begynde tilbyde ham ristede ...
... rugbrødsbjælker i hånden, som han kan sidde med selv, bløde op med spyt og gnaske lidt i, ligesom han også kan få lidt blødere stykker af frugt, f.eks. appelsinbåde, fersken og blomme at sutte på og bide lidt i. Det at sidde med noget i munden, sutte på det osv. vil ud over at styrke ham mundmotorisk også sætte gang i enzymproduktion og kan påvirke maven lidt også.
Det er stadig vigtigt at du holder mængden af skemad nede, så der fortsat er plads til mælk efterfølgende og så han dermed får væske nok. En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (hold igen med banan) og tilbydes frisk blød frugt i hånden at sutte på. Vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Skifte mellem øllebrød og grøntsagsmos, så han hver anden dag får det ene og hver anden dag det andet. Stille og roligt begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen, tilbydes ristede rugbrødsstænger, agurkestænger osv. i hånden. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: Tilbyde igen lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden for mavens skyld. Ammes
Aften 18: Grøntsagsmos, stille og roligt med kød eller fisk, tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes
Jeg håber at ovenstående plan for dagen og mine tanker omkring sammensætning af mad vil hjælpe dig videre. Husk at det ikke er store mængder mad af gangen han skal have. Det er fint, hvis han kun spise få skefulde til 3/4 dl. og så drikker mælk efterfølgende.
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







