Svar: Kravler væk når han er ked af det

---

Kære Line

Jeg kan godt forstå du bliver usikker, når du oplever at din dreng ikke søger trøst hos dig eller sin far, når han er ked af det .. Er det noget du har oplevet tidligere, eller er det noget der særligt er kommet nu, hvor han er nået til en lidt mere selvstændig fase af sit liv? Er det noget der sker konsekvent eller er det kun en gang imellem og i givet fald, i hvilke situationer?

Jeg stiller naturligvis disse spørgsmål fordi det er vigtigt at du overvejer disse ting i forhold til at finde ud af hvorfor han afviser trøst, når han er ked af det.

Helt overordnet vil jeg sige, at det meget vel kan hænge sammen med den alder, han har lige nu. Det er meget normalt at børn i 10 måneders alderen viser mere temperament og egen vilje. De lukker munden for skeen, som udtryk for at de vil spise selv, de nægter at ligge på puslebordet, når de skal have skiftet ble og de protesterer voldsomt over at få frakke og hue på ... Det er ikke usædvanligt at man som forældre til børn i denne alder kan stå måbende og kigge på sit barn og tænke "Hvem er den lille dreng...?" fordi man pludselig ser sider af ham, som man ellers ikke har set :o)

At kravle væk, kan derfor også være et udtryk for øget selvstændighed og en markering af at han er sur på jer. Han er vred fordi I f.eks. har ...

---

---

... sagt nej og det vil han ligesom markere. Derfor er det rigtig fint, at I sætter jer i nærheden, beroliger ham med ord og viser ham at I er der og gerne vil ham og sagtens kan rumme at han er ked af det og når han så falder lidt til ro, så skulle han gerne kunne komme op på skødet, blive kærtegnet lidt og få et lille kram og verden er til at bære igen.

Hvis I generelt oplever at han ikke søger jer, at han har svært ved emotionel kontakt, at han ikke rigtig er interesseret i at være sammen med jer eller måske oplever at han ligeså meget søger andre som jer, hvis han er ked af det - f.eks. er ligeglad med om det er jer eller en fremmed han klatrer op ad, hvis I er nogle steder hvor han føler sig utryg, så vil jeg blive bekymret. Så kan det være tegn på at han en eller anden form for tilknytningsproblem og det skal man have hjælp til at afdække.

---

---

Men som sagt, så tænker jeg ikke at det er galt her, jeg ved lidt fra dine tidligere breve og som du også skriver i dag, så er hans hverdag fuld af tryghed, omsorg og masser af kærlighed. Jeg tolker derfor din beskrivelse som en fase, hvor han lige nu er igang med at øve lidt selvstændighed.

Jeg håber ikke du er gjort unødigt nervøs, men at du kan bruge mine tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---