Svar: Er han for tynd?
Kære Heidi
Det er naturligvis vigtigt at din dreng fortsat tager på, men det er normalt at vægtøgningen fra nu og frem mod et års alderen ikke er så stor som man oplever i de første levemåneder. En gennemsnitlig vægtøgning i de første levemåneder ligger på ca 900g om måneden får drenge og i 8-9 måneders alderen tager drenge gennemsnitligt knap 400g på om måneden.
Det er rigtig fint at du er opmærksom på at tilbyde Sylvester små hyppige måltider, det er med til at stabilisere hans blodsukker og han må ikke 'faste' :o) Derudover er det rigtig vigtigt at han spiser varieret og det er rigtig godt at du er opmærksom på at energiberige hans mad lidt ekstra ved at tilføre ekstra fedtstof.
Det er dog ikke kun fedt, som har betydning - også protein er meget vigtigt for væksten og derfor er det meget vigtigt at I begynder at give ham kød. Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din dreng spise disse ting også. Han må f.eks. gerne få hårdkogt æg og han må også gerne få omelet og lignende. Det kan han også få til frokost en gang imellem.
Jeg vil forslå dig at du også bager nogle boller til ham og her kommer opskrifter på lidt forskellige muligheder:
Grahamsboller:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til ...
... boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
------------------------------
Det er også vigtigt at medtænke et indtag af fisk og han må meget gerne få fisk 2-3 gange om ugen, fisk kan gives både til frokost og til aften. Fisk indeholder nogle helt essentielle fedtsyrer som vi ikke kan få andre steder og derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at tilbyde din dreng fisk. Det kan være makrel, tun, rognguf, sildepostej og lignende til frokost og I må også meget gerne spise laks, torsk, rødspætter eller andet til aftensmaden - fiskefrikadeller er også gode - og giv ham gerne en klat remoulade eller sovs til.
En plan for dagen kan se således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød lavet med mme, sødmælk, smørklat osv. som nu, mme eller sødmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger (vælg 45%, flødehawarti, smøreost eller lignende lidt federe oste), frugtmos og frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur med amning fordi han ikke bliver ammet tidlig morgen
Frokost 12: rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg, rester fra aftensmaden, ½ æg en gang imellem osv. Suppleres med grøntsagsmos, så I er sikre på at han spiser nok. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden eller frugtmos, kan også tilbydes lidt A38, tykmælk eller lignende med frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad, ris, pasta, grøntsager, kød, fisk, sovs af forskellig slags - han kan spise pasta/spaghetti med kødsovs, lasagne, frikadeller, laks, rødspættefileter osv. Han skal have mad i stykker og suppleres med mos, så han får mad nok. Vand af kop.
Kan evt. tilbydes en godnatgrød inden sengetid, som ekstra supplement.
Puttes til natten med amning ca 19.30-20
Sen aften 24: Ammes
Du kan på medlemssiderne gå ind i "Livets Bog" og indtaste din dreng vægt og længemål. Så kan du se hvordan han ligger på kurverne. Du må også se på hvordan han trives - er han glad, udvikler han sig, har han overskud til at møde verden, bruger han sig selv fysisk, fungerer maven, sover han godt, tisser han osv. så må du tro på at han får, hvad han har behov for.
Som du kan se af planen indgår der 3 amninger dagligt, hvis du skønner at han har behov for en ekstra, så er det helt okay.
Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






