Svar: Han har så travlt ...om måltider og mælk
Hej med dig
Det lyder som om at Silas er en rigtig aktiv og dejlig lille dreng, der udvikler sig rigtig godt, han har masser af energi og lyst til at møde verden og der er rigtig godt gang i ham.
Det er fint, som beskriver dagen og det er rigtig godt, hvis I kan sikre ham 400ml mme dagligt, så hans jernbehov og et vist indtag af calcium dækkes den vej. Men han behøver ikke nå op på 600ml ... Det er helt fint hvis han får de 400ml af flaske og så tilbydes lidt mme af kop, får lidt smøreost, ost i stænger, drikker lidt milkshake (sødmælk blendet med banan), tilbydes sovs til maden osv. så han på den måde får lidt forskellige mælkeprodukter og dermed også indtag af calcium.
I 8 måneders alderen vil det normalt være nok at tilbyde barnet flaske 3 gange dagligt, det kan være tidlig morgen (06), aften (19.30) og sen aften (24) og han vil således slet ikke behøve særlig meget mælk i dagtimerne, hvor han er hjemmefra. Hvis ovenstående tider passer jer dårligt, og en flaske i løbet af dagen fortsat ...
... er en god idé, så må dagplejer kunne tilbyde ham dette en gang dagligt, f.eks. inden middagslur. Det kan ikke passe at hun ikke kan give flaske ...
Når det er sagt, så er det dog uhensigtsmæssigt at lære ham kun at kunne falde i søvn med en flaske i munden, det er vigtigt at han fremover er i stand til at sove uden flasken, og kan falde i søvn af sig selv - så det er måske også en god grund til at fjerne flaskerne inden lurene om dagen og i stedet forsøge at tilbyde ham mælk tidlig morgen, aften og sen aften.
Derudover tænker jeg at I skal passe på med at tilbyde mme i kop hver gang han skal have noget at drikke. Det er vigtigt at han også lærer at drikke vand. Hvis alt hvad han får er erstatning, så kan han godt blive så træt af det, at han tilsidst afviser det helt ...
så de 600ml mme er ikke et must, men 3 flasker i døgnet, hvor han drikker mellem 150-200ml i hver flaske er en rigtig god idé i forhold til hans alder. Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire







