Svar: Aftensmaden - vil spise selv
Kære M
Det lyder som om at det går rigtig godt hos jer og at din datter nu er kommet i den alder, hvor hun give indtryk af gerne at ville selv.
Det er helt normalt at børn i 8-10 måneders alderen viser mere selvstændighed og egen vilje. De protesterer mod at skulle have skiftet ble, mod at skulle ligge ned og sove, vil ikke have overtøj og hue på osv. - og så kniber de også munden sammen, når skeen kommer, som udtryk for at ville spise selv.
Det er rigtig fint at du bibeholder grøden om morgenen og på den måde søger for at hun starter dagen med et godt og solidt måltid. Du kan på samme måde evt. slutte dagen med en portion havregrød, hvis du fornemmer at hun ikke har spist nok aftensmad, så du er sikker på at hun ikke går sulten i seng.
I løbet af dagen må du se, hvad du kan få i hende. Hvis hun konsekvent nægter at blive suppleret med en grøntsagsmos sammen med sit rugbrød til frokost, så fred være med det i en periode. Hun mestrer sandsynligvis ikke selv at spise helt nok, men så må hun tilbydes noget senere. Om eftermiddagen vil en portion yoghurt måske være et hit ved siden af en bolle. Selvom yoghurt gives med ske, så er det jo noget nyt og måske derfor mere interessant.
Om aftenen må du lave børnevenlige retter, hvori der også indgår sovs, så du på den måde fortsat kan give hende ris med sovs, kartofler moset med sovs og lignende og på den måde få hende fyldt lidt ekstra op. Ved siden af dette kan hun så stadig selv spise mad i stykker.
En plan for dagen kan se således ...
... ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, frugtmos, frisk frugt i hånden, ost i stænger, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg og tilbydes derudover rester fra aftensmaden, - små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer, kartoffelbåd eller lignende. Kan suppleres med lidt ris med lidt sovs, lidt grøntsagsmos eller lignende, hvis hun vil - vil hun ikke, så pyt. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En portion yoghurt naturel, tykmælk eller A38 med frugtmos, frisk frugt i hånden og tilbydes ½ bolle med smør og ost i stænger. Vand af kop.
Aften 18: Samme mad som I spiser, pasta med kødsovs, lasagne, farsbrød, frikadeller, laks, fiskefiletter, boller i karry osv. Igen både mad i stykker og mad der moses lidt som supplement. Vand af kop.
Tilbydes en godnatgrød inden sengetid, så du er sikker på at hun ikke går sulten i seng. Vand af kop.
Puttes til natten med flaske ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske med mme
Du er nødt til at imødekomme hendes alder ved at tilbyde mad i stykker og så forsøge at supplere med lidt ved siden af en gang imellem.
Det er rigtig fint at hun nu er begyndt at pludre i stavelser, når hun siger da da da, så vil hun også stille og roligt begynde at sige ba ba og ma ma og så bliver det til mam mam med tiden. Hun lyder som om at hun er godt på vej.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







