Annonce

Annonce

Svar: Opstart på fast føde og behov for vælling


28. oktober 2008

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lea

Tidspunktet for hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og det er ikke nok at se på barnets alder. Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal er ofte at barnet begynder at vågne hyppigt om natten og søge brystet mere. I første omgang skal man her forsøge at øge sin mælkemængde dagen igennem og se om ikke dette er nok. Hvis barnet trods øget mælkeindtag fortsat viser tegn til at have behov for ekstra, så kan man starte.

Et andet vigtigt signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet skal også holde hovedet selv og dreje hovedet bevidst efter skeen eller den mad du f.eks. spiser, når du sidder med din dreng på skødet. Du kan næsten føle at han spiser din mad med øjnene. Samtidig skal du sikre dig at hans mave fungerer fint og at han er begyndt at savle som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Alt efter barnet alder, når man begynder at vil give noget andet end modermælk, kan man overveje hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med.

Vælling er det der hedder tilskudsblanding og det betyder at det kan give som tilskud til brystmælk eller modermælkserstatning, men det betyder samtidig at vælling ikke er noget barnet behøver få - faktisk kan nogle børn springe vællingen over og gå direkte til grøden som skemad.

Fordelen ved vælling er, at det indtages af en flaske, barnet sutter og beroliges ved dette samtidig med at barnet indtager en ret stor mængde. Vælling mætter lidt mere end modermælk og nogle forældre synes det er dejligt at tilbyde barnet en flaske om aftenen, fordi far så også kan tage over. Ofte drikker barnet mellem 150-200ml vælling.

Vælling er samtidig ofte en lidt blidere overgang for barnets mave end grød eller mos er det. Selvom vælling i princippet er det samme som en tynd grød, så kan det være lettere for barnet at fordøje vællingen end det ofte er at fordøje en stor mængde grød. Vælling anbefales derfor ofte til natten, fordi det giver barnet en ...


Annonce

... mæthed og gør at barnet sover et lidt længere stræk, hvor skemaden, opstarte med grød og mos anbefales i løbet af dagen. Alt for meget skemad inden sengetid kan gøre at barnet sover mere uroligt - tarmene arbejder på højtryk med at nedbryde føden og derfor kan skemaden give mere urolige nætter, hvis det gives inden sengetid og det var jo ikke de man ønskede at opnå...:o)

Da din amning tilsyneladende fungerer rigtig godt, så skal du altså gøre op med dig selv, hvorvidt du synes det er vigtigt og rart at din dreng er i stand til at tage imod en flaske og om du derfor vil give ham vælling til natten - eller lade far tilbyde ham en flaske til natten. Det kan være praktisk at han vil tage imod en flaske, hvis han skal passes i længere tid, men det er en prioritering I laver og det kan være fair nok, men det er altså ikke fordi din dreng har behov for vælling ... :o)

Når I begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Konsistensen behøver ikke nødvendigvis at være tynd, nogle børn mestrer fint eller måske bedre teknikken, hvis grøden er lidt fastere og mere som grøden normalt skal være. Du må forsøge dig frem.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis jeres dreng viser sig at mestre teknikken rigtig godt og tilsyneladende kan spise store mængder, så skal I ikke proppe ham og lade ham styre det selv i starten. Det er vigtigt at han kun tilbydes 4-5 skefulde, så der stadig er plads i maven til mælk efterfølgende. Det vil være fint at tilbyde skemaden formiddag eller frokost i begyndelsen og når han så begynder at kunne spise lidt større mængder, når maven fungerer og det hele går godt, så kan I tilbyde ham skemad 2 gange dagligt (frokost og aften) hele tiden efterfulgt af mælk.

Sammen med skemaden skal han have vand, men derudover bør mælkeindtaget være det samme som hidtil. Hans mælkeindtag skal således ikke sættes ned men skal suppleres med lidt skemad. Hvis du således ammer 6 gange i døgnet nu, så skal du fortsat amme 6 gange i døgnet, når du starter med skemad, det bliver der ikke ændret ved. En flaske kan derimod godt gøre det ud for en amning om aftenen, men du skal så vide, at det på sigt vil nedsætte din mælkemængde, for når du ikke ammer, så vil din krop tro at din dreng ikke længere behøver mælken.

Jeg håber ovenstående hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce