Svar: Søvn og overgang fra grød til brød
Kære Christine
Der er absolut intet pinligt i ikke at kunne huske, hvordan man gør tingene. Selvom man har flere børn, så kan man sagtens føle sig som novice hver gang man står overfor en udfordring :o)
Det lyder umiddelbart som om at din datter lige nu har behov for ekstra mælk om natten og i forhold til din datters alder, så er det stadig også helt relevant at hun tilbydes mælk, når hun puttes, mælk omkring midnat og mælk igen tidlig morgen. Da hun skal passes og far skal overtage barslen om få uger, så vil det samtidig være en god idé, at I forsøger om hun vil tage en flaske - simpelthen for at hun kan blive fyldt så meget op om dagen at hun ikke behøver indhente behovet om natten. Derudover vil en flaske med mme eller vælling sen aften (inden midnat) kunne være en udmærket løsning - det giver dig mulighed for at gå tidligt i seng og få en sammenhængende nattesøvn indtil næste morgen tidlig ...
Jeres datter må gerne begynde at få lidt mad i stykker, men hun skal fortsat også have grød og mos. Det kræver så stor koncentration at spise selv og at tygge maden, at hun simpelthen bliver for træt inden hun er blevet mæt nok. Jeg vil derfor foreslå at I forsøger at tilbyde hende lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt og øve sig på samtidig med at hun også får skemad og så småt begynder med lidt mere mad med bid i.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: ½ banan eller anden frugtmos, frisk frugt i hånden (appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende blødere frugt). Vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden men far må også gerne give mos fra glas. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden eller andre brødskorper, ...
... agurkestænger eller lignende. Begynder omkring 8 måneders alderen med små brødhapsere med smørbart pålæg som supplement til grøntsagsmosen og kan i denne alder også begynde med lidt godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle og lignende som supplement. Vand af kop.
Puttes til middagslur med en flaske mme ca kl. 13
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden som om formiddagen, vand af kop.
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, men hun kan også suppleres med mos fra glas svarende til hendes alder. Ved siden af mos tilbydes hun kogte grøntsager i hånden - kartoffelbåde, blomkål-, broccolihoveder eller lignende. Hun kan også tilbydes lidt ris med lidt sovs - altså igen mere og mere udgangspunkt i den mad I andre får. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23: Amning eller flaske med mme eller vælling
Nat 23.30-05.30: Sover uden at få mælk
Som du kan se, så har jeg flyttet den amning du normalt tilbyder kl. 11 og kl. 17. Når amningerne ligger her, så er der meget stor risiko for at de påvirker hendes indtag af mad kl. 12 og kl. 18 og at hun derfor ikke spiser helt, hvad hun egentlig har behov for. Derfor er det i princippet meget vigtigt at tilbyde skemad først og så supplere med amning bagefter, hvis hun har behov ...
Samtidig tænker jeg at en flaske inden middagsluren og efter indtag af en god frokost, måske vil gøre at hun begynder at sove lidt længere middagslur, så hun kan undvære sin powernap om eftermiddagen - modsat, så længe hun sover så lang en formiddagslur som hun gør, så lyder det fint at hun regulerer ind selv - hun lyder jo umiddelbart til at have gode søvnvaner.
Jeg håber at ovenstående giver dig en idé om hvordan du kommer videre og både sikrer din datter mad nok og mælk/væske nok.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











