Svar: Min søn keder sig og vegetarmad
Kære Camilla
Hvis man er vegetar og ikke spiser kød, så er det generelt vigtigt at være lidt ekstra opmærksom i forhold til den mad man tilbyder sit barn.
Som udgangspunkt skal I naturligvis spise det samme og det er rigtig godt at I spiser fisk flere gange om ugen, der er mange gode fedtsyrer som man kun får via fisk og det er vigtigt for Zacharias. Hvis I ikke spiser kød i flere dage, så kan du dog godt en gang imellem tilsætte lidt kød i mosen til Zaccharias, så du er sikker på at han ikke mangler noget. Men ellers vil det være rigtig godt, hvis du kunne tilbyde ham forskellige grøntsagssupper, suppleret med linser, bønner, æg og forskellige vegetarpostejer. Han kan altså sagtens spise vegetarkost, hvis den er sundt og godt sammensat - så er der ingen problemer i at undvære kødet. Men hvis det er et spørgsmål om at I spiser salater uden kød, bønner eller andet, så vil det være godt at tilbyde Zacharias noget andet og mere nærende - et alternativ de aftener kan så være babymos fra glas ...
Derudover vil det være godt at du ved 12 måneders alderen tilbyder ham et tilskud af en vitamin-mineraltablet dagligt, det behovet for især jern, zink, B12 og D-vitamin, der kan være svært at dække, når barnet får vegetarkost. Når den gives så tidligt er det vigtigt at knuse den og evt. give den sammen med lidt frugtmos, så han ikke får den galt i halsen.
Med hensyn til protein, så kan en varieret vegetarkost uden problemer dække dette. Det er især æg, mælk, bønner, linser, nødder og kornprodukter som er vigtige for at han bliver dækket ind med dette og derudover er det som sagt fint, hvis du en gang imellem tilbyder ham kød - enten fordi du selv laver det eller fordi du medtænker at han har særlig brug for dette.
Med hensyn til jern så skriver sundhedsstyrelsen at det kan være svært at dække jernbehovet gennem vegetarkost. Derfor kan du overveje og evt. tale med lægen om hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at du tilbyder Zacharias ekstra jerntilskud, hvis I generelt ikke spise kød ....
Med ...
... hensyn til at kede sig og lære at lege selv, så er Zacharias lige nu i en alder, hvor han har rigtig meget behov for at se dig. Hvis du går ud i et andet lokale, så føler han sig forladt og ensom - han forstår simpelthen ikke at du er der, når han ikke kan se dig.
Derfor er borte-tit lege og gemmelege ofte rigtig gode i denne alder. Det kan være bare at gemme sig bag dine hænder eller et klæde du vifter over hans ansigt og trækker væk imens du siger Bøøøh. Det kan også være at du gemmer dig bag en stol og kommer frem igen eller at du opfordrer ham til at komme efter dig, bevæge sig efter lyden, hvor du er.
Du må gerne tage ham med ud i sandkassen, det er helt fint. Du skal bare være opmærksom på at jorden er kold og fugtig, så han skal have en dragt på, der kan holde kulden og fugten lidt ude og at det kan være en god idé, hvis han kan sidde på et lille isolerende underlag.
Ride-rankelege, hvor han hopper på dit skød og glider ned imellem dine ben (overraskelsesmoment) er gode lege. Det er vigtigt at tumle med ham, lade ham hoppe på dine ben, svinge ham, danse med ham, gynge ham. En babygynge (ikke en hoppegynge) med et sæde, hvori han sidder og gynger frem og tilbage vil han højst sandsynligt synes er sjovt. Lege hvor du synger, bruger dine fagter, hører musik.
Billedebøger i pap med faste sider og store billeder kan være sjove at kigge i, køkkenting - piskeris, gryder osv. Bagepapir til at krølle sammen, bolde i forskellige størrelser, bolde med vand og små figurer inden i, en simpel puttekassen, byggebægre til at stille oven på hinanden og putte inden i hinanden, æsker og dåser til at komme ting i, tage ting ud.
Det er som du skriver en rigtig god idé at holde tingene lidt væk en gang imellem og så tage dem frem i perioder, for at de atter blive sjove at kigge på. Det er derudover en god idé at placere ham så han kan se dig, der hvor han leger. Det kan gøre ham tryg nok til at lege mere på egen hånd, hvis du er i nærheden.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre








