Svar: Søvn om dagen ...?
Kære Trine
Det lyder ganske rigtigt som om at Jacob er parat til kun at sove en lur dagligt og jeg synes du skal forsøge at finde en dagsrytme der kan passe med dette.
Det er altid svært når børn begynder at springe en lur over, det var også svært da han gik fra 3 til kun 2 lure og han har lidt svært ved helt at klare overgangen nu, hvor han skal gå fra 2 til kun en lur dagligt. Det hører med og det er okay.
En plan for dagen kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, kogte grøntsager i stykker, frikadelle, pasta eller anden rest fra aftensmaden. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca 12.30 og sover måske kun 1½ time, hvis han sover 11½ time om natten
Eftermiddag 15: En portion tykmælk med müsli, rugbrødsdrys, frugtmos, revne æbler eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og friske bær (der kommer mange gode bær her om efteråret). Vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grønt, agurk, tomat, ærter, majs, avokado eller lignende - et eller andet som han kan få imens du få lavet aftensmaden klar
Aften 18: Familiemad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Letmælk af kop
Suppleres evt. med en frugtgrød med letmælk til dessert.
Puttes til natten med en kop mælk og en godnathistorie og går i kraft af sin alder og overgangen til kun en lur daglig tidligt i seng sandsynligvis allered kl. 19 , måske lidt før... Når han bliver lidt ældre og har vænnet sig til at sove en lur dagligt, vil det være fint med en sengetid omkring kl 20.
Når du putter ham om dagen, så tril ham en tur. Lad ham sidde op i vognen, hans skal have sele på, så han ikke kan rejse sig. Giv ham en rosinbolle eller lignende i hånden, så han har noget at koncentrere sig om (pille rosinerne ud - husk han må ikke få for mange rosiner) og tril så en tur, lad ham mærke vinden i ansigtet, kigge på verden og så bliver han træt. Læg ham ned, når han ...
... viser sig parat. Det at få noget i hænderne, som fanger hans interesse samtidig med den friske luft, det må gøre ham træt, så han kan sove midt på dagen.
Det er dejligt at han bruger sig selv så fysisk, det gør ham også motorisk træt, selvom det også kan give en vis motorisk uro og svært ved at finde roen, når han skal sove.
Med hensyn til hans sprog, så er jeg i tvivl om hvad du mener med at han endnu ikke siger nogle ord. Han behøver jo ikke sige rigtige ord, men han skulle meget gerne have små lyde som udtryk for visse ting. Et 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig ...
Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er.
Barnet begynder her at bruge små ord, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger 'de' i stedet for se og det er helt normalt.
Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - de udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.
Lyder dette passende på det du oplever hos Jacob, så er det du fortæller helt normalt. Du skal naturligvis også medtænke at Jacob jo skal forholde sig til flere sprog i og med at I ikke bor i Danmark. Han hører altså et sprog hjemme og hører noget andet, når I er ude og det kan godt forsinke hans sproglige udvikling lidt - igen er det helt normalt:o)
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to









