Svar: Vågner om natten og vi kan ikke gå ud af værelset
Kære Line og Steffen
Ja sikke en redelighed, jeg kan godt forstå at I ikke synes det er særlig fedt at skulle bruge et par timer i børneværelset midt om natten ...
Når jeg ser beskrivelsen af Lunas rytme, så ser det umiddelbart fint ud. Hun sover passende middagslur og lyder til at regulere varigheden af denne naturligt. I tilpasser putte tidspunktet om aftenen efter hvor lang tid hun har sovet om dagen og hun lyder træt nok til egentlig at kunne falde i søvn, når hun bliver puttet. Det lyder således ikke umiddelbart som om at der er noget i søvnbehovet der skal ændres - hvilket jo ellers godt kan være en oplagt tanke - hvis hun sover for meget om dagen, så vil hun naturligvis være mere vågen om natten ...
Men det er ikke tilfældet, så hvad er så ...
Min umiddelbare tanke er at Luna er utroligt tryghedssøgende og hun forbinder det at skulle sove med at I sidder hos hende om aftenen. I skal være der, holde hende i hånden - ellers kan hun ikke sove. Det er umiddelbart fint og nærværende, omsorgsfuldt osv. og jeg ville som udgangspunkt også anbefale jer at gøre sådan ...MEN problemet er at Luna kun kan sove på den måde og det betyder så, at når hun vågner om natten, vågner af en drøm, vågner fordi hun får sparket dynen af osv. så kan hun ikke sove uden at samme set-up er til stede. Hun kan altså ikke falde i søvn uden at I igen sidder hos hende, holder hende i hånden osv. og det er naturligvis problematisk. Også fordi hun jo nu har en erfaring om at I jo går - I bliver ikke siddende på den der stol, så nu begynder hun at vægre sig mod at lægge sig til at sove, hun ligger i stedet og holder øje med hvor I er, om I stadig er der eller om I er gået og derfor trækker putteritualet om natten pludselig ud til at vare 2 timer i stedet for et kvarter.
Derfor er der for mig at se ikke andet at gøre, end at ændre på det putteritual I har. I er simpelthen nødt til at lære Luna at falde i søvn uden at I sidder der. I er nødt til at give hende et ritual, som hun kan falde i søvn ved om natten, ...
... noget som ikke kræver jeres tilstedeværelse så længe ...
Jeg vil anbefale jer, at I for det første prøver at putte hende lidt senere end I normalt ville gøre, så I er helt sikre på at hun er træt og parat til at sove. Dernæst vil jeg anbefale jeg, at I putter hende i sengen og så læser godnathistorien imens hun ligger i sin seng. Så ritualet starter med at hun er i sin seng og ikke oplever at blive flyttet undervejs. Det vil være en rigtig god idé, hvis I sidder og læser højt imens hun ligger i sengen, så hun ligesom lærer at det er meningen hun skal ligge der, ikke rejse sig, ikke flytte på sig, hun skal bare ligge og slappe af der.
Dernæst synes jeg at I skal prøve at holde jer i nærheden, men samtidig lave noget praktisk. I skal altså ikke sidde på en stol og vente på at hun skal sove, men i stedet stille jer og ordne strygetøj eller lignende, så I er der, hun kan se jer, I kan tale med hende, berolige hende "mor er lige her, læg dig ned skat" og på den måde lære at falde i søvn velvidende at I er der, men uden at hun behøver jeres direkte fysiske kontakt. Samidig signalerer I også at I har noget andet I skal og at I således ikke bare sidder og venter på at hun skal falde i søvn.
I må også gerne gå lidt til og fra, det vil sige, f.eks. hente lidt rent tøj der skal stryges, lægges sammen, lægges på plads i skabet osv. så I har et formål med at gå frem og tilbage. Altså igen for at hun lærer at falde til ro vel vidende at I er der, I går ikke fra hende, men igen så hun ikke behøver ligge og holde øje med om I nu går - I går hele tiden frem og tilbage og hun kan roligt lægge sig til at sove.
Ved at indføre rutiner som dette, vil I altså også kunne lære hende at blive puttet om natten, når hun vågner af en drøm, beroliget, trøstet osv. hvorefter I så atter kan gå ud.
Det vil derudover være en rigtig god idé, hvis I kunne give hende en puttebamse, sutteklud eller lignende, som kunne gøre det lidt ud for den fysiske kontakt hun også søger ...
Fortsat held og lykke med projektet :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











