Svar: Pludseligt ammestop
Kære Tina
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, at din datter pludselig afviser brystet så bestemt, men det er vigtigt at du ikke oplever det som en afvisning af dig som mor. Det er brystet, mælken hun afviser :o)
Og lad mig så også lige sige at det er utrolig flot at du har ammet hende så længe med de start problemer I har haft. Det er super godt gået at du har kunne holde amningen igang med brik og det har været en helt rigtig prioritering at beholde brikken og netop fordi hun fra starten har været så stor en pige, så har det sikkert kunne fungere. Hun har haft masser af kræfter til at få sit behov dækket, selvom hun har skulle stimulere og malke med brik. Godt gået!
Der kan være mange årsager til at børn pludselig afviser brystet og en ammestrejke, kan komme snigende over flere dage eller den kan komme pludselig fra den ene dag til den anden. Nogle gange kan barnet forbinde brystet med noget ubehageligt, hvis barnet f.eks. er blevet forskrækket over et eller andet imens det lå ved brystet og spiste. Barnet kan også opleve amningen og det at ligge ved brystet, som noget ubehageligt, hvis barnet har følt sig for presset til at tage bryst.
Børn kan også afvise brystet, hvis de er forkølede og derfor tilstoppede i næsen. Det at ligge ved brystet kunne spise er jo afhængt af også at kunne trække vejret gennem næsen og hvis din datter således er forkølet, så kan det virke klaustrofobisk for hende ikke at kunne få vejret ordentlig, hvorfor hun ikke vil ammes ...
Nogle gange handler det om at barnet er ved at få tænder, andre gange at moderen er ved at få menstruation, hvilket kan ændre på mælkens smag - præcis som du også selv nævner. Børn kan også reagere negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken. Prøv derfor at overveje, om du har lavet nogle ændringer i forhold til hvad du plejer.
Hvad der lige er årsagen hos her er svært at sige og derfor er det også svært at vurdere, hvorvidt amningen er helt slut nu eller om du stadig skal give det en chance ...
Hvis du har mod på at forsøge lidt igen, så synes jeg du skal droppe amning fra det bryst, som du ved hun ikke vil have. I stedet skal du satse på det bryst, hvor du producerer mest mælk og så skal du prøve at lægge hende til, hvor hun mere eller mindre halvsover. Det kunne f.eks. være at tage hende op og ...
... lægge hende til sen aften inden du selv går i seng. Simpelthen fordi hun der sandsynligvis godt kan drikke noget mælk og fordi hun ikke vil protestere helt så meget, når hun halvsover og ikke er så bevidst om hvad der sker. Samtidig får du givet hende noget mælk inden natten og det er en rigtig god idé, som du også selv er inde på.
Ellers synes jeg det er rigtigt godt, hvis du har overskud til at malke ud og tilbyde din egen mælk af kop. I hvert fald så længe det er muligt og så længe din krop også har brug for denne nedtrapning, så du ikke ender med at få en brystbetændelse nu, fordi brysterne ikke bliver 'tømt'. Det er der jo ingen grund til.
Ellers synes jeg det er en god idé at tilbyde hende kold mme af en kop som alternativ til sødmælk eller evt. bruge mme i grød og mos og så give sødmælk af kop, hvis hun bedre kan lide smagen af det. Det er stadig vigtigt at hun tilbydes modermælk eller modermælkserstatning indtil hun er 12 måneder gammel og således ikke overgår til fuld komælk, sålænge hun ikke er ældre synes jeg.
Så mit råd er derfor at du forsøger at amme din datter sen aften, så hun bliver fyldt op til natten og så du også får brystet tømt.
Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du kunne malke ud og tilbyde hende din mælk på kop. At malke ud vil samtidig være godt, for at forhindre at du får en brystbetændelse - det er vigtigt at din amning nedtrappes stille og roligt. Normalt vil man skære ned, så du fra at amme 4-5 gange dagligt, ammer (malker ud) 3-4 gange dagligt, så 2-3 gange, 2 gange, en gang for tilsidst at stoppe fuldstændig.
Modermælkserstatning er stadig et fint alternativ til amning, ikke at du skal bruge dette udelukkende, hun må stadig også gerne drikke sødmælk, tilbydes yoghurt osv. så hun får flere slags mælk, men det er generelt en god idé at tilbyde modermælk eller modermælkserstatning indtil 12 måneders alderen.
Hvis hun fortsat nægter bryst og flaske, så må du altså sikre hendes behov for mælk ved at tilbyde hende udmalket brystmælk, modermælkserstatning, sødmælk, yoghurt, bruge mælk i grød og mos, tilbyde hende sovs osv. Det er det samlede mælkeindtag som tæller med. Husk også at hun ikke kun skal drikke mælk, hun skal også have vand. Ellers risikerer du at hun tilsidst afviser alt mælk, fordi hun ikke får andet :o)
Rigtig meget held og lykke, håber ovenstående hjælper videre på vej - og tak for dine pæne ord til mig :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt











