Svar: Det er svært at blive storebror

---

Kære mor

Det kan godt være god idé at I lader jeres dreng have lidt længere dage i daginstitutionen, det er for ham et frirum. Derhjemme skal han finde ud af at være storebror, det er en helt ny rolle og han bruger enorme ressourcer på at finde sin nye plads i jeres familie. I børnehaven kan være fuldstændig som han plejer at være, han skal ikke forholde sig noget som helst andet end at alt er som det plejer. Der er de samme rutiner, de samme regler, de samme børn og voksne og han glider ind i legen med dem, glider ind i dagligdagen fuldstædig som tidligere. Det er sandsynligvis meget befriende for ham.

Derfor synes jeg ikke du behøver have dårlig samvittighed over at sende ham af sted, selvom du nu går hjemme på barsel og det gør heller ikke noget, hvis han nogle dage er der lidt længere tid end andre dage - du kan veksle lidt, det er helt okay. Måske kan far hente nogle gange, det kunne måske også være noget nyt og sjovt for jeres dreng at prøve det ...

Der er ingen tvivl om at det er rigtig svært for jeres dreng at være blevet storebror og hvor er det godt, at det er jer det går ud over og ikke hans lillesøster. Det er jo meget sigende for hvad han føler, - det er jo jer der har valgt at få hende, det er jer der har taget beslutningen om at hun skulle være en del af jeres familie - det er ikke ham og det er ikke hende, - men jer. Derfor går hans frustration naturligvis ud over jer og det bliver I nødt til at se som et sundhedstegn selvom det er rigtig hårdt.

Det er naturligt at du som mor er nødt til at tage dig mest muligt af lillesøster og derfor vil det være rigtig godt, hvis far og storebror kan lave 'far og søn ting' sammen. At samværet mellem far og søn øges. Det vil være rigtig godt, hvis de to kunne lave nogle drengeting uden jer piger.

Der er ingen tvivl om at det gør utroligt ondt på jeres dreng at mor og lillesøster sidde tæt sammen - amme, pusle, nusse og kæle - jeres kontakt er meget intim og det er så svært for ham at han ikke er en del af dette og det er rigtig hårdt at rende rundt i periferien og være tilskuer til den nærhed du og lillesøster har. Selvom du foreslår ham at han kan få en historie imens, så er det tydeligt for ham, at det ikke er samme nærhed som du har til den lille.

Når vi vælger at få et lille nyt barn og bringer det ind i familien så vækker det store og voldsomme følelser hos det ældre barn. Forestil dig at din mand kom hjem med en ny kvinde, han kyssede hende, ...

---

---

... nussede hende, kærtegnede hende og så skulle hun forøvrigt også sove i soveværelset ... Alle omkring jer sagde "Nej, hvor er hun sød, nej hvor er hun yndig osv." og spurgte tilmed dig om ikke du syntes hun var fantastisk og dejligt ...

Hvordan ville du egentlig have det? Hvilke følelser ville der vælde op i dig, hvis en anden kvinde pludselig bare skulle bo i jeres hjem, være en del af jeres familie ...?

Jeres dreng har en masse følelser som er svære og han kan ikke fortælle jer om dem. Både fordi ham måske mangler ord til at beskrive hvad han føler, men også fordi han er bange for hvordan I vil reagere, hvis han fortalte, hvordan han egentlig synes det er - det er jo tydeligt modsat det som alle andre føler ...

---

---

Jeres dreng føler sig truet, han tvivler på om I overhovedet elsker ham ligeså meget som tidligere, han er usikker på om han stadig har en ligeså stor plads i dit hjerte. Det har han brug for at I forstår. Han har brug for at I stadig ser ham og viser ham at der også er plads til ham og at hans plads i jeres hjerte er ligeså stor, som lillesøsters plads er ...

Derfor er det meget vigtigt at I anerkender det og sætter ord på de følelser han har. I må således ikke skælde ham ud, eller skubbe ham fra jer, fordi I synes han gør sig for babyagtig. Han skal derimod tages op, holdes om, nusses og kærtegnes og bekræftes i igen og igen, at I stadig elsker ham højt og at han har en ganske særlig plads i jeres familie. Han skal føle og vide at han har en værdi, fordi han er ligepræcis den han er.

Som sagt er det rigtig fint, hvis far og søn laver nogle ting sammen, bare de to alene. Men det er også vigtigt at I prioriterer at du og han er tomandshånd. Det er jo meget ofte sådan at hver gang mor er der, så er lillesøster der også ... Selvom det er begrænset, hvor længe du kan være væk fra den lille så prøv - bare en time, kan være rigtig godt for jer alle. Jeres dreng skal opleve at du stadig også er der for ham, uden far. Det kan være at tage en tur på legepladsen, eller gå en tur og bare kigge på tingene, snakke om bilerne eller hvad det nu kan være. Det behøver ikke være noget stort eller noget som kræver særlig planlægning - men prøv at være 100 pct. tilgængelig, så han mærker at du stadig er der. Far kan så samtidig bruge lidt tid sammen med lillesøster, så de to kan lære hinanden lidt mere at kende, det har også stor værdi ....

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---