Brev:

Seriøse putteproblemer!

Hejsa Helen

Jeg har skrevet til dig tidligere - og efterhånden mange gange med gode svar til følge. Denne gang er vores problem virkelig ved at tage overhånd. Jeg skrev til dig i august om samme problem men siden har det nærmest bare eskaleret.

Vi har nu en datter der puttes 19.30 og sover tidligst kl 20.30-21-21.30 uanset hvor træt hun er når hun lægges. Vi SKAL sidde lige udenfor døren og resten af huset skal være fuldstændig tyst- eller dvs. fjernsynet kan køre på lavt blus.
Vi orker ikke at have gæster for vi kan ikke få Emilie i seng før de er gået; vi orker ikke at tage i byen for vi kan ikke få hende lagt og hun er træt og sur hele aftenen. Vi kan intet foretage os de timer putningen står på for den ene skal sidde musestille udenfor hendes dør så hun kan se os HELE tiden og den anden må ikke larme for så springer hun op.

Det er udmattende for vi har stort set ingen voksentid og ingen aften sammen. Det er frustration og irritation for os begge men samtidig er vi absolut ikke tilhængere af godnat og sov godt metoden, selvom vi snart ikke kan se andre udveje.

Vi har fulgt dine sidste råd med godnathistorie, "Emilies dag"fortælling, lun kamillete, ekstra lys osv. I april, maj, juni kunne jeg bare lægge hende, sige godnat og så lå hun og hyggede lidt i sin seng på eget værelse. Gradvist gik det over til at vi skulle sidde hos hende - nogle gange 1 time- før hun sov. Hele tiden skal hun lige kigge om vi er der endnu.

Vi rykkede stille og roligt ud og er nu nået til at sidde på en stol udenfor døren. Længere kan vi ikke komme. Vi kan sige at vi eks. henter en bog men varer det lidt for længe græder hun. En uge i september har vi kunnet lægge hende, sige godnat og så sov hun. Det virkede en uge. Pludselig var det så igen skrig og skrål og efter en times hysterisk gråd og en hikstende datter blev det droppet og vi var tilbage på stolen.
Vi har prøvet at stå og stryge, lægge vasketøj på plads og rende lidt frem og tilbage, men det virker som om at hun skal følge med i hvad vi laver uanset hvor kedeligt det må virke.

De sidste par uger har hun også grædt noget tid og været helt vildt længe om at sove selvom vi sidder "stolevagt" som vi kalder det. De første mange uger har det max taget 20-30 min hvilket jeg synes er acceptabelt. Men nu er det næsten 2 timer hver dag. Hun skal have vand, taber bamser, sutter, dyner osv for at vi skal komme ind igen. Kommer vi ikke og samler op skriges der igen.

De sidste 3 dage er det nu endnu et tilbageskridt. Hun vil ikke ned i sengen, græder selvom hun kan se os. Hun står bare op i sengen og græder og rækker ud efter os selvom vi siger godnat og sidder hvor vi plejer. Går vi ind og siger godnat, giver et kram og går igen skriger hun og gråden eskalerer fra brokkegråd til fuldstændig hysterisk gråd og hun hikster og skriger helt vildt. Jeg kan ikke lade hende skrige på den måde. Så vi er rykket tilbage til sengekanten; holder i hånd osv. Det tager så 45 min ca hvor vi sidder sådan og så sover hun. Når hun først sover sover hun igennem ...

... til næste morgen.

Intet har ændret sig herhjemme. Far er hjemme fra udstationering og har været det 14 dage nu. Han plejer at være hjemme i weekenderne. Jeg synes måske det er blevet lidt værre efter at han er kommet hjem. I dagplejen er der kommet en ny pige på Emilies alder, men det skulle efter hvad dagplejeren siger gå fint med de to. (hun er startet i sidste uge).
Emilie er ved at få hjørnetænder men virker ikke generet af det i øvrigt.
Hun er ikke ret meget ude i dagplejen - i sidste uge faktisk kun 1 dag. Men vi tager hende med ud så meget som muligt når vi kommer hjem.

I weekenden sov hun kl 20 i lørdags- hvor vi var ude hele dagen stort set. Så om det er fordi hun ikke er træt nok til at sove er måske en forklaring. Jeg synes bare hun virker træt når vi putter hende.

Vores putteritual er som følger. Kl senest 19 finder vi sutterne, et glas vand (det gør ingen forskel om hun får vand, kamillete, mælk at sove på). Vi gør værelset natklar, dvs hendes lille vågelampe, gardiner ned, bamser og dyner osv. Så i bad, potte, nattøj, børste tænder. Så siger vi godnat til far og hunden. Læser godnathistorie i lænestol på hendes værelse. Så får hun en af bøgerne, bamser osv med ned og hopper selv ned i sengen (eller gjorde.... det vil hun ikke mere). Derefter putter jeg hende med en bamse og dyne og fortæller historien om Emilies dag, hvilket hun altid synes er sjovt. Dertil når vi ikke længere.

Som jeg ser det er hun enten ikke træt nok til at sove (hvilket ikke virker særlig sandsynligt). Hun vækkes senest 7.15 og tidligst 6.45. Sover jf dagplejen ca 2 timer til middag og puttes ca kl 19.30 men sover altså først kl 21. Hun virker glad om morgenen og virker faktisk frisk selvom hun kommer relativt sent i seng.

Alternativt er det bare stædighed fordi hun ikke VIL sove- men vil lege mere. Hun har pt så travlt med at lege at hun bliver stiktosset hvis hun skal starte dagen med at få tøj på. Vi skal lige sige godmorgen til legesagerne og spise morgenmad før vi kan få tøj på.

Jeg synes ikke det kan passe at hun savner tryghed. Vi er meget sammen med hende når hun er hjemme, vi har en ugentlig fridag sammen. Vi leger meget med hende, går ture, går på legepladsen, synger og går til gymnastik.
Hun kan se os fra sengen når hun ligger ned og der er lys på værelset.

MEN HJÆLP- hvor griber vi ind- eller skal vi bare sige det er en fase. Efterhånden en lang fase for det har stået på siden starten af juli men bare blevet gradvist værre.

Skal vi til at skære i middagsluren? Eller putte senere? Være mere ude? (Hun har altid mere krudt på når hun har været i dagpleje end når hun har været hjemme) Bare holde hånd og håbe det snart vender?
Vi føler efterhånden at vi bliver snoet om en lillefinger men omvendt nænner jeg ikke at være så hård at hun bare "må skrige".

Så jeg håber virkelig du har nogen geniale tanker og ideer vi kan bruge så vi kan få brudt det her mønster og få vores positive aftener tilbage.

Jeg glæder mig til dig svar.

På forhånd tak
"En puttetræt mor"

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar

10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Kontakt til fremmede

Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...

Læs hele brevet og Helens svar

9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Legetøj - 18 mdr.

Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...

Læs hele brevet og Helens svar

9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Interesse for andre børn

Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: