Svar: Vi skal flytte
Kære Sophia
I forhold til den udvikling jeres dreng går igennem lige nu, så tænker jeg at det er vigtigt at I gør ham fuldstændig tryg ved det nye sted, men det kan samtidig være en rigtig god idé at I med det samme lærer ham at sove på sit eget værelse.
Med den alder han har nu bliver han mere og mere bevidst og netop fordi han vågner om natten, drømmer osv. vil han naturligt søge jer mere - det må han gerne, men det er vigtigt at han lærer at falde i søvn på sit eget værelse, ellers risikerer I at han bliver i soveværelset rigtig længe ...
Han skal puttes i sin egen seng og som udgangspunkt sove der. Sengen kender han og føler sig tryg ved og derfor skal sengen følge med på det nye værelse, ligesom hans dyne, sovebamse osv. hvad han nu har. Det er altså vigtigt at han lærer at falde i søvn der, hvor I ønsker at han fremover skal sove.
Hvis han så vågner i løbet af natten og er ked af det, så kan I overveje om han kan komme ind til jer. Det er jo meget forskelligt hvordan forældre har det med det. Jeg mener at børn skal have lov til at komme ind til forældrene hen mod morgenstunden og at man skal give dem den tryghed og nærhed. Børn vil naturligt i perioder - ofte helt op i skolealderen - søge forældrenes soveværelse i løbet af natten. Der kan være perioder, hvor de ikke gør det og perioder hvor de gør det mere og her mener jeg at man må give dem den ekstra tryghed, fordi der er en grund til at de gør det ...
Så mit råd er at I putter ham i hans seng med de ting omkring sig som han føler sig tryg ved. Giv ham evt. en ...
... natlampe, så han ved hvor han er og også kan se det, når og hvis han vågner om natten. Vågner han, så prøv om I i første omgang kan få ham videre i søvnen, tilbyd ham evt en tår vand og put ham så i sengen igen, kærtegn ham, berolig ham, hjælp ham med at blive lagt i en god stilling. Hvis han ikke vil dette og tydeligt søger at komme op og ind til jer, så må han det. Så er han inde i en periode, hvor han har behov for den tryghed.
Ellers tænker jeg at I fint vil kunne flytte - det vigtigste for ham er naturligvis at han har jer, sin familie omkring sig og han spejler sig jo i jer. Det vil sige at hvis han oplever at I er glade, synes det er fantastisk med det nye sted, så vil han også føle sådan. Mærker han jeres uro, at I stresser osv. over det hele, så vil han reagere på det og også selv blive mere urolig og pjevset.
Det er naturligvis en stressfaktor at blive flyttet, især hvis William også skal skifte institution osv. Samtidig er han jo blevet storebror, så der er mange omvæltninger på en gang. Det vil her være rigtig godt, hvis I ikke forventer for meget af ham, men forsøger at være den lille dreng som han er og nurser ham lidt mere end I måske ellers ville gøre. Han kan sagtens reagere med at gøre sig lidt mere 'babyagtig' og skulle have hjælp til flere ting end tidligere og det er okay.
Men ellers må I tage en dag af gangen, lytte til ham, forsøge at sætte ord på de reaktioner og evt. frustrationer I oplever, så han føler at I forstår ham og stadig er der og gerne vil hjælpe.
Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine







