Svar: Den første skemad - færdiglavet eller hjemmelavet?
Kære Nynne
Når man begynder med lidt skemad, så er det en god idé at starte med en lille smule grød en gang dagligt. Ofte starter man kun med at tilbyde få skefulde af gangen og følger så derefter op med mælk som vanligt og det er en god idé at begynde i løbet af dagen, f.eks. formiddag eller frokost.
Det er meget svært at lave så lille en portion som barnet vil spise, hvis man vil lave grøden selv. Det betyder at man skal være indstillet på at der går meget til spilde. Fordelen ved at lave grøden selv er, at man kan bruge udmalket modermælk i grøden. Det betyder at overgangen fra brystmælk til skemad, måske bliver lidt lettere, fordi mælken er noget barnet kender.
Vælger man at bruge modermælkserstatning i grøden, så er der for mig at se ikke den store forskel på om man laver grøden selv eller bruger den industrielle grød. Hvis man laver grøden selv, så tager man f.eks. rismel, koger det op med vand i en gryde og tilsætter modermælkserstatning og fedtstof. Køber man en industriel risgrød, så er der i pakket blandet rismel, modermælkserstatning og fedtstof - det eneste man mangler er vandet, som man koger og hælder de andre ting i ... Forskellen på de industrielle produkter og de hjemmelavede produkter er derfor ikke særlig stor.
Forskellen kommer for mig især, når man begynder at tilbyde barnet grøntsagsmos og det kan med fordel tage udgangspunkt i de grøntsager man selv spiser om aftenen. Der er for mig at se stor forskel på om man køber en "kartoffel med gulerod-pulverblanding" eller om man koger en gulerod og en kartoffel og selv moser den. Ernæringsmæssigt er der sikkert ikke den store forskel, men smagsmæssigt, oplevelsesmæssigt er der forskel og samtidig vil man også kunne tilsætte forskellige typer fedtstof og mælk (mme/modermælk) i den hjemmelavede mos.
Derudover anbefaler jeg at man forsøge at købe de rene produkter, hvis ...
... man køber industriel grød. Altså køber en ren risgrød og så selv tilsætter frugtmos som topping, fremfor at købe en grød tilsat smag af forskellig frugt. Der er igen en smagsmæssig og oplevelsesmæssig forskel på at få en ensfarvet grå masse som smager ens hele tiden eller på at få en ren grød som ser og smager forskelligt alt efter om der er jordbærmos, abrikos eller sveskemos på toppen.
Det er rigtig dejligt at du har så fint med mælk og der er umiddelbart ikke grund til at give din datter skemad endnu. Slet ikke når hun samtidig er født 7 uger før tid - vent du roligt til hun er 5 måneder gammel eller lidt mere.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Så når din datter om en månedstid er 5½ måned gammel, så vil det være fint at du forsøger lidt igen. Især hvis hun samtidig er begyndt at vise behov for lidt mere mælk og naturligt åbner munden, når du nærmer dig med skeen for f.eks. at tilbyde hende d-dråber ...
Det er meget normalt at maden i begyndelsen bliver spyttet lidt ud igen, synkerefleks har hun, men det er selv teknikken med at føre maden med tungen tilbage til svælget som er svær og det kræver lidt øvelse inden hun mestrer det.
Håber du hermed er hjulpet lidt videre og kan bruge mine overvejelser:o) Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder











