Svar: Kræsen pige
Kære Pigelils mor
Når jeg læser din beskrivelse af din datter og måden hun spiser på, så tænker jeg at hun gerne vil spise, hun åbner munden, er parat til at smage - spiser nogle skefulde, men så bliver det lidt kedeligt og hun vil gerne have noget andet. Derfor tænker jeg at du skal gøre meget ud af at tilbyde hende variation.
Jeg får også indtryk af at hun er ret god til at tygge og nyder at spise mad med lidt mere bid i, hvis hun allerede foretrækker rugbrødshapsere. Derfor tænker jeg, at du skal gøre lidt mere ud af at give hende mad i hånden, som hun selv kan sidde med, så hun bliver lidt mere aktiv i forhold til at spise - hun protesterer altså lidt overfor at blive madet og vil gerne være lidt mere med selv ... :o)
Mit forslag ser således ud:
Nat/tidlig morgen 04/05: Flaske med mme og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: 3-kornsgrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, det kan være f.eks. appelsinbåde, kiwi, blommer, fersken, nektarin, melon og lignende blød frugt. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur med en flaske mme ca kl. 9.30-10
Frokost 12-12.30: Små hapsere af bondebrød, forskelligt smørbart pålæg, brug gerne grøntsagsmos som pålæg, det kan være f.eks. avokadomos, ærtemos eller lignende. Tilbyd ristede rugbrødsbjælker i hånden, som hun selv kan sidde med, gnaske i og se så om du ikke kan supplere med lidt mos af en ske ind i mellem. Det kan være rester fra aftensmaden f.eks. lidt ris med ...
... lidt sovs eller det kan være babymos fra glas.
Puttes til middagslur med en flaske mme
Eftermiddag 16: Frugtmos eller frisk frugt i hånden ligesom formiddag, ½ bolle med lidt smør at gnaske i, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, sørg for at der både er noget moset og noget i stykker, hun kan f.eks. godt spise boller i karry, hvor ris og sovs gives med ske og hun så selv ved siden af får lov til at spise små stykker kødbolle, hun kan også tilbydes kogte blomkål, broccoli og lignende i hånden, ligesom hun kan tilbydes kartoffelbåde at gnaske i. Hele tiden noget i hånden så hun selv er med på banen og så mad der er moset ved siden af. Mad der tager udgangspunkt i jeres mad, det skal smage af noget.
Puttes til natten kl ca 20 med en flaske mme
Sen aften 23-24: Flaske med mme
Mit forslag er altså at I bibeholder 3 kornsgrøden om morgenen, da hun er glad for den og så starter dagen på en god måde, med en fin og mættende grød. I løbet af dagen er det vigtigt at I tilbyder hende nyt og mere variation og lader hende selv komme lidt mere på banen - giver hende mere og mere mad i hånden som hun kan gnaske i samtidig med at I så supplerer med mad fra ske. Om aftenen skal maden tage udgangspunkt i det I spiser og hvis I oplever at hun ikke har spist særlig meget en dag, så må I naturligvis gerne supplere op med rugbrødshapsere eller lidt grød, så hun ikke går sulten i seng.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







