Svar: Tandbørstning - mælk - jern - movikol
Kære Marlene
Du har ret i at tænderne naturligvis skal børstes og I må forsøge at få det gjort så godt I kan. Logisk set må tænderne være mere rene om morgenen, hvis I søger for at børste dem godt om aftenen og derfor er det bedst, hvis det er om morgenen at I lader hende forsøge lidt selv - om aftenen er I så nødt til at gøre det, trods protester ...
Det hjælper nogle gange at bryde rutinen, således at far måske forsøger sig hvis det plejer at være mor, at hun i stedet for at sidde på bordet på badeværelset får lov til at ligge på puslepuden, sidde på skødet i stuen eller hvad det nu kan være. Altså gøre det et andet sted end I plejer. Det kan også nogle gange hjælpe at forsøge med en elektrisk tandbørste fordi det kilder og siger en sjov lyd - nogle børn bliver forskrækket, mens andre vil acceptere det fordi det er anderledes.
Med hensyn til mælk så lyder det helt fint det du beskriver, I må give hende det I kan få i hende via flaske og så må I bruge lidt ekstra mælk i madlavningen, så hun bliver dækket. Hun må også gerne få en portion tykmælk, neutral sødmælksyoghurt med frugtmos og revne æbler eller lignende, hvis hun kan lide det. Det tæller også med og så skal hun naturligvis have sovs, ost og lignende og sikres på den måde.
Med hensyn til Nan 1 og Nan 2, så er der ikke særlig stor forskel på disse hvis du ser på indholdsdeklarationen. Jernindholdet i Nan 1 er 0,4 mg/100 ml og i Nan 2 0,8 mg/100 ml hvilket ikke er særlig meget generelt og jeg kunne ikke forestille mig at Josephine ville få større problemer med forstoppelse ved at skifte til Nan 2. Der er dog ingen ...
... grund til at skifte, hvis hun trives med Nan 1.
Det er sådan at noget af laktosen i Nan 1 og 2 er skiftet ud med maltodextrin som skulle tykne modermælkserstatningen, så NAN 2 mætter lidt mere end Nan 1. Så når man har en pige der ik forvejen ikke drikker store mængder, så er der i princippet ikke grund til at give hende en erstatning som mætter ekstra - det vil naturligt nedsætte hendes indtag yderligere ... :o)
Da Josephine er født så præmatur som hun er, har hun så ikke fået jerntilskud altid? Det anbefales normalt at præmature børn får dagligt jerntilskud fra 4 uger til 12 måneder og tilskuddet gives uanset om barnet får mme eller tilskudsblanding ... Man kan godt i nogle tilfælde få andre ordinationer og så er det ordinationen fra neonatalafdelingen der gælder. Så vidt jeg husker har vi drøftet jerntilskud før og hvis hun har fået indtil nu, så er det fint, så bliver hun dækket i øvrigt via kost og den mængde mælk du kan få i hende. Stille og roligt skal hun jo snart have lov til at slippe for de flasker og den mælk hun ikke bryder sig om ...
Mon ikke du i løbet af de næste par måneder kan komme væk fra flaskerne og i stedet få hende til at drikke mælk af kop, spise lidt yoghurt og lignende, så hun på den måde dækkes ind fortsat - man kunne også godt tænke at det ville virke positivt på hendes mave generelt.
I skal naturligvis stadig forsøge at variere hendes indtag af mad, så hendes mave fungerer bedst muligt. I må drøfte med lægerne hvad de siger til brug af movicol og hvor længe I kan blive ved med dette.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.








