Svar: Vil ikke ammes om dagen - 5 mdr.
Kære Dorthe
Det er altid rigtig svært at vurdere hvorvidt barnet får mælk nok når man ammer, man kan jo ikke se hvad der kommer ud af det bryster - her har flasken en stor fordel og giver en helt anden ro.
Hvordan oplever du din mælkemængde i brystet? Kan du mærke at brysterne tynger, når der er gået lang tid siden han spiste hos dig sidst? Kan du høre at han synker din mælk, når han ligger hos dig og dier? Det siger jo lidt om hvorvidt han får mælk hos dig eller ej ...
Samtidig har det naturligvis også noget at sige, hvordan han tisser og i øvrigt trives, tager på osv. Han må ikke tabe sig og du skal opleve at han virker glad, tilfreds, sover godt, har overskud til at opleve og udvikle sig som han nu bør i kraft af sin alder. Han må ikke virke sløv, slap, pjevset osv. men skal virke frisk og til at have det godt.
Nogle kvinder har så meget mælk at det passer fint med amning 4 gange dagligt og barnet trives med dette. For de fleste er 5-6 amninger dagligt passende og det er svært for mig at vide, hvad din drengs behov er. Gennemsnitligt vil de fleste børn på 5 måneder have behov for 800-1000ml mælk i døgnet og har man som mor meget mælk, så barnet får 200ml hver gang det bliver lagt til, ja så er de 4 amninger nok, spiser barnet mindre af gangen, så må barnet ammes lidt hyppigere.
Du skriver at din dreng spiser varieret. Nogle gange lykkes det fint at amme efter den plan jeg har sendt dig og han når således op på lidt flere amninger dagligt. Andre gange spiser han tidlig morgen, eftermiddag, aften og sen aften - og så må det være sådan. Du kan jo ikke tvinge ham til brystet - du kan tilbyde, nøde ham lidt ...
... og siger han fra, så må det være sådan, så længe han trives. Han tager jo tilsyneladende fint fra sen aften og nat de dage hvor han ikke har fået nok om dagen og når du har ammet aften, sen aften, nat og tidlig morgen - ja så er hans bleer naturligt mere tunge og det lyder således som om at der kommer noget ind ... :o)
Du må naturligvis meget gerne lave mos og grød med mme, så han på den måde får lidt ekstra og så skal du naturligvis sikre ham væske ved at give ham vand af kop ved siden af skemaden. Det er dejligt at han er glad for mos, men det er samtidig vigtigt at han ikke tilbydes så meget, at han afviser væske yderligere. Derfor må du prøve at finde balancen imellem at tilbyde ham lidt ekstra mad ved at give ham skemad og samtidig ikke give så meget at han nedsætter amningen for meget.
Man kan diskutere hvorvidt det vil være godt at tilbyde skemad 3 gange dagligt med den alder han har nu. Han skal jo have næring dagen igennem, men samtidig ikke på bekostning af mælkeindtaget. Du skriver at du har forsøgt flaske og det vil han ikke - alternativet kunne være at give ham lidt mme eller udmalket modermælk af en kop, hvis han til frokost afviser amning helt ...
Samtidig er det vigtigt at maven fungerer og det spiller også ind på både han væske og madindtag. Derfor må du overveje om han skal have noget laktulose så hans mave holdes igang. Han skal ikke have forstoppelse, det påvirker hans trivsel. Du må gerne give ham 1 ml pr kg han vejer fordelt på to doser - det vil sige at hvis han vejer 6 kg, så kan han få 3 ml morgen og 3 ml aften.
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











