Annonce

Annonce

Brev:

Vi har fået en lille hidsigprop!


1. oktober 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Vi har fået en lille hidsigprop!

Kære Helen.

Tusinde tak for dine altid gode svar. Jeg har samlet en lang række spørgsmål sammen og forsøger at gøre det så kort og præcist som muligt. Du må bære over med mig hvis nogen af spørgsmålene allerede er besvaret på sitet :o)

Først lidt baggrundsinfo: Vores søn Noah er lige blevet 7mdr og vejer 11kgs. Han havde kolik fra han var 2mdr til næsten 5mdr og har fået en del opmærksomhed, da han har grædt meget. Kolikken er heldigvis overstået og han er en dejlig glad dreng, der elsker at blive tumlet med, svinget, kildet osv. Men han er også blevet en lille hidsigprop, er ikke så god til at ligge og lege selv. Vi skal helst sidde ved siden af ham hele tiden. Han keder sig hurtigt med legesagerne og brokker sig let hvis han ikke aktiveres.

1. Er han forkælet? – Jeg synes han har meget temperament og hvor kommer det dog fra? Hverken mor eller far har noget videre temperament. Så vil han ikke have hagesmæk/forklæde på, han vil selv styre spisningen, holde skeen, holde skålen. Han vil ikke ligge på aktivitetstæppet, ikke på pusleplads, vil ikke ha tøj på, vil ikke sidde, kun stå op – ellers stikker han i et højt hyl! Altså nogle gange vil han gerne det hele, men andre gange slet ikke. Skal vi lade ham få hans vilje eller forsøge at ”opdrage” på ham. Tænker at vi måske har været lidt for meget over ham de første måneder. Måske prøver han os af, eller er han for lille til det?

2. Han er meget glad for mad og spiser 3/4dl-1 1/4dl tre gange dagligt, derudover får han skorpe, agurk, lidt frisk frugt, mos mv. Må han få tørret frugt (figen, dadel) og hvad med riskager. Han kan godt lide at sidde med maden selv. Han vil helst selv holde ske og kop og putter gerne sine fingre ned i madskålen. Hvis han får lov. Skal vi lade ham ”hjælpe til” med at spise allerede nu, eller er det for tidligt?

3. Hvordan ved jeg han får mælk nok når jeg ammer? Han bliver ammet til lur eller nattesøvn en times tid efter han har spist og ofte falder han i søvn ved bryst i løbet af 5min (arbejder på at få ham til at falde i søvn uden bryst) og når derfor ikke at drikke så meget. Tænker om jeg skal give ham MME i kop (evt forsøge med kop m tud) til maden i stedet for vand? Han bliver ammet 5-6 gange på et døgn. Tidlig morgen, til formiddags-og eftermiddagslur, til nattesøvn, sen nat og nogle gange midt nat.

Jeg skal starte job om en lille måned, ...


Annonce

... hvor min mor så passer ham indtil han starter i vuggestuen når han bliver 1 år. Han vil ikke tage hverken sut eller flaske. Har forsøgt alle mulige størrelser og typer.

4. Er det et problem, at han ikke får mælk mens jeg er på arbejdet. Regner med at være væk hjemmefra ca kl 7-16. Hvad gør jeg?

5. Er han stadig sart mht vores bakterier – fx hvis jeg skal teste hans mad (smag/temperatur) er det så stadig absolut forbudt at bruge hans ske?

6. Han elsker at røre ved ting udenfor, blade, græs, grene osv – og putte det i munden. Skal jeg lade ham ”smage på naturen” eller allerede nu forsøge at lære ham, at det nok ikke er så smart at putte alt i munden.

7. Han vil ikke sidde på skødet, men laver stive ben og vil stå op hele tiden. Det kræver at vi har godt fat i hans arme/skuldre, da han jo er lidt halvtung. Er der en bestemt måde vi kan holde ham på? Frygter ”hans arme falder af”.

8. Når Noah sover lur om dagen, sover han altid præcist 45 min eller 1,5t – går ud fra det har noget at gøre med at han vågner når han skifter søvnperiode, men er 45min et almindeligt tidsinterval? (..er bare nysgerrig..)

9. Hvad gør man når vi er ude hos venner og familie og han skal sove lur. Bruger ikke lift mere og barnevogn kan man jo ikke så godt tage med op i en lejlighed. Skal vi så til at have weekendseng eller lign med ?

10. Hvornår er han klar til at sidde i klapvogn? Han sidder fint selv med rank ryg, med kun lidt støtte for ikke at vælte.

11. Hvornår skifter man liggende babyautostol til mere opretstående autostol?

12. Har netop hørt, at man ikke skal vaske numsen efter tisseble. Er det rigtigt, at tisset har bedst af at blive siddende på huden?

Tilsidst et lille suk – Som alle andre mødre, er jeg blevet informeret om hvor vigtigt det er at amme, helst de første 6mdr, hvis man kan. Jeg ammer nu på 7 måned, og har svært ved at nedtrappe amningen, da min søn hverken vil tage sut eller flaske. Er det ikke muligt at informere nye mødre om at det er godt at amme, men at det også er en god ide, samtidig at give sut og flaske, mens barnet er helt lille. Da det ellers kan blive rigtigt svært at vænne dem til senere hen. Jeg synes det kunne have været dejligt at have den mulighed, da det vil give noget mere fleksibilitet.

Nå, det blev vist alligevel en lang smøre :o)

På forhånd tak for dit svar.

Med venlig hilsen
Noah´s mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce