Svar: Falde i søvn ved bryst - 8 mdr.
Hej med dig
Med den alder din dreng har nu, vil det være passende med 3 amninger i døgnet og jeg vil her anbefale dig at du ammer tidlig morgen, aften og sen aften. Men derudover skal din dreng ikke ammes mere.
Det betyder at du nu skal stoppe amningerne om dagen og det vil også være vigtigt i forhold til at han skal passes og skal kunne puttes af dagplejer. Du skal altså starte med at ændre putteritualet om dagen og først senere ændre på rutinerne om aftenen - I bliver nødt til at starte et sted og I bliver nødt til at tage tingene i etaper.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: ½ banan eller anden frugt, frisk frugt i hånden eller frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover måske en lille times tid, måske kun 45 minutter
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Rester fra aftensmaden - kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Suppleres op med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, sover måske 1½-2 timer
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med lidt rugbrødsdrys, frugtmos eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags - han skal have det samme som I spiser og gerne retter som både er mos og mad i stykker. Han kan få boller i karry, pasta med kødsovs, lasagne, farsbrød, frikadeller (kød, fiskedeller), laks, rødspættefileter osv. Vand af kop.
Puttes til natten med amning ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes og sover til næste morgen tidlig uden brystet.
Når I putter ham om dagen, så er det vigtigt at han er træt ...
... nok til egentlig at skulle sove. Men i stedet for at lægge ham ned og putte ham, så skal I lade ham sidde op i barnevognen og trille ham en tur. Lad ham sidde og kigge ud på verden, suge til sig af indtryk og først når han viser sig parat til at sove, når han er fyldt rigtig godt op med indtryk og tydeligt er træt, så lægges han ned.
Stille og roligt skal I altså forsøge at putte ham vågen men træt og stille og roligt nå dertil, hvor I ikke behøver trille ham, men hvor I bare kan lægge ham og I kan gøre det fordi han har lært at sove uden brystet. Det samme vil dagplejer kunne gøre.
Om aftenen vil det være rigtig godt, hvis du ammer ham, så han falder trygt og roligt i søvn, men stille og roligt skal du forsøge at afbryde amning inden han sover dybt og således putte ham imens han stadig registrerer hvor han lægges og lære at sove uden brystet i munden. Det er altså vigtigt at I begynder at arbejde på at han skal være mere og mere vågen, når han bliver lagt til at sove, så han ved hvor han ligger. Det vil også hjælpe ham til at kunne sove videre, når han om natten vågner af en drøm eller fordi han skifter søvnfase - uden at han behøver få brystet i munden. Der er ingen grund til at erstatte brystet med en sut - det er vigtigt at han lærer at sove og forbinder det at sove med at der ikke skal være noget i munden.
I stedet for brystet kan han så blive puttet med en klud, en bamse, beroligende ord og kærtegn, et stille "ssshhh" osv. Så du skal altså stadig amme ham om aftenen, hans mælkeindtag skal være der, trygheden osv. som han kender og har brug for, men han skal lære at sove uden brystet ved at du stille og roligt putter ham, så han registrerer hvor han sover og i stedet så tilbyder beroligende ord, kærtegn osv.
Held og lykke med projektet:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











