Svar: Storesøsteren

---

Kære Christian

Der er meget at se til, når man har en 2 årig i huset og det er en tid, som kræver utroligt meget opmærksomhed og forståelse, samtidig med at man naturligvis må sætte nogle grænser og skal have nogle regler. Din datter brager jo lige nu igennem selvstændighedsalderen, som du også selv skriver:o)

Hendes udforskningstrang er stor - både hvad angår det at undersøge og pille ved ting, finde ud af hvordan noget fungerer osv. men hun udforsker også for at finde ud af og lære, hvordan I reagerer på forskellige handlinger. Derfor er det rigtig fint at I siger Nej! og markerer, når hun gør noget som hun ikke må - f.eks. at bide. Det kan stadig være en rigtig god idé at lade en handling følge med - det hjælper hende til at huske bedre.

At lade en handling følge med betyder at man flytter hende, eller flytter det hun piller ved. Det vil sige at hvis hun på skødet af jer, bider, så skal I sætte hende fra jer imens I siger nej. Det samme hvis hun hopper i sofaen, som hun heller ikke må - så skal I også sige nej, imens I så går hen og tager hende ned.

Nogle gange kan det være en rigtig god idé at tilbyde et alternativ, vis hende, hvor hun kan hoppe i stedet, eller give hende noget at spise (noget at bide i).

Når børn bider eller slår, så er det meget ofte et udtryk for at de mangler ord. At de simpelthen ikke kan sige fra på en verbal måde og derfor bliver de fysiske i stedet. Det kan være hvis de føler sig trængt op i en krog, en situation der er ubehagelig, så bider de fra sig, ligsom de også nogle gange slår hinanden.

Børn kan også komme til at bide deres forældre, fordi det er kærtegn der kammer over. En slags "jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig ..." og her er det naturligvis vigtigt at lære barnet, hvad det kan gøre i stedet, hvordan man i øvrigt kan vise sin kærlighed.

At bide, vil som regel vække mere vrede hos den voksne end andre handlinger gør og derfor er der desværre en risiko for at netop denne handling bliver et fastlåst mønster for barnet. Når den voksne skælder ud, får barnet skyldfølelse og det kan gøre det sværere for barnet at styre sig og derved kan problemet blive forstærket. Man kan sige at barnets adfærd med at bide bliver forstærket af forventninger og irettesættelser. Derfor drejer det sig et eller andet sted om at tage det roligt og flytte barnet væk. Det skal dog også siges at børn nogle gange bider uden at man kan se nogen større grund dertil.

Hvis I oplever at hun råber meget højt, så prøv at udfordre hendes lyde, giv hende andre måder at øve sin stemme på "sikke du kan råbe, kan du også prøve at hviske ..." Nogle gange er lydniveauet også automatisk højere, når børn bliver hentet efter at have været i pasningsordning og det er her helt fint at bede barnet om at tale lidt mere stille, for man kan sagtens høre hvad der bliver sagt.

Hvis hun råber fordi hun er sur, gal, frustreret osv. så skal I naturligvis hjælpe hende med at sætte ord på dette og vise at I forstår det.

Med hensyn til at høre efter, så synes jeg at I skal prøve at få øjenkontakt til hende. Når du oplever at du skal sige tingene flere ...

---

---

... gange, så gå hen til hende, sæt dig på hug, så I er i øjenhøjde og når du har kontakt, så sig det igen. Alt efter hvordan hun så reagerer, må du handle forskelligt. Det kan være at f.eks. ikke kan overskue at samle tøjet op fra gulvet alene - så kan du hjælpe hende "Hvis du tager bukserne, så tager jeg blusen ...".

Hvis hun løber sin vej, når hun skal have støvler på, så er det ganske sikkert fordi det for hende er en leg. Hun forstår jo ikke vigtigheden i at komme ud af døren til tiden og hun kan ikke forholde sig til hvornår I kan lege og hvornår I ikke kan. Ofte kan man bryde hele denne scene ved at lege lidt med "nå skal du løbe fra mig, pas på med det, for så kommer jeg og kilder dig ..." og så løbe efter hende, kilde hende, give hende masser af fysisk kontakt og så kan du derefter få støvlerne på hende og også kræve at det er nu!

Det er dejligt at I nu skal være forældre igen - et stort tillykke med det :o) Det bliver som du skriver en naturlig stor omvæltning og det tager tid for jer alle at vende jer til at i nu er 4 i familien - ikke mindst er det svært for en toårig, som pludselig skal dele pladsen - det er hårdt ...

Det vil være rigtig godt, hvis jeres datter kan nå at blive indkørt i dagplejen og finder sig tilrette der inden den lille ny kommer. Hun skal hjemme bruge utroligt mange ressourcer på den nye rolle det er at skulle være storesøster og derfor vil det ofte være et frirum at komme i pasningsordning - her er hun jo bare den hun plejer at være, her skal hun ikke forholde sig til nogen ny rolle.

---

---

Det har derfor noget at sige, hvornår din hustru føder - om storesøster kan nå at føle sig tryg ved institutionen. Ellers må I forberede jer på at det bliver en naturlig svær overgang for hende. Heldigvis er det jo ofte muligt at skabe lidt kortere dage, netop fordi I måske begge to er hjemme i starten. Jeres datter kan således komme af sted i dagplejen dagligt, så hun får en rytme og rutine omkring det og det frirum, det gerne skulle give hende og I har mulighed for at hente hente lidt tidligere, så hun også er med hjemme og oplever glæden ved at I er der alle sammen.

Hun er stadig så lille at hun på ingen måde kan forholde sig til, hvad det egentlig betyder at der kommer en baby i huset og hun vil naturligt kunne få svært ved at dele. Nogen sammenligner det med at ens partner kom hjem med en anden mand/kvinde og sagde ham/hende elsker jeg, det skal du også gøre og forøvrigt skal vi alle sammen ligge i soveværelset ... De følelser der ville komme frem i en sådan situation skal man huske på - de samme følelser kan komme, når vi bringer et barn mere ind i familien og det er fuldt forståeligt.

I hjælper derfor jeres datter bedst ved forsat at behandle hende som den lille pige hun er og vise hende at hun stadig har en stor plads i jeres hjerte. At ingen kan tage hendes plads og at der er kærlighed nok til alle.

I kan evt. låne bøger om at få en lillebror eller lillesøster i huset. Det hjælper ofte at læse om lignende situationer, det vil hun måske synes er meget sjovt:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat - også med den forestående fødsel:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---