Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke puttes af mor


25. september 2008

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Theas mor

Du har så ganske ret i at det er uholdbart at far skal tage hjem fra arbejde for at putte Thea og så tage af sted igen ... Så naturligvis skal du kunne putte Thea, når I to er alene hjemme sammen.

Det har så vidt jeg husker altid være lettere for far at putte end for dig og jeg mener også at du tidligere har skrevet om dette problem. Det er altså sådan at I to, dig og Thea, har et eller andet omkring putning som giver problemer og det er svært at sige, hvad det præcist handler om.

Det kan sagtens være at det bare er sådan det er, det er bare ligesom blevet sådan og det 'hænger I så lidt fast i', hvis man kan sige det sådan ...

Der kan jo være rigtig mange årsager til dette. Det kan handle om måden du putter hende på, som måske inderst inde handler om hvordan du har det med at putte hende. Måske har du læst og har det sådan at "jeg bør gøre sådan og sådan, men det føles forkert" så du ikke har hjertet med i det du gør. Det kan også handle om hvordan du selv oplevede at blive puttet som barn, hvad historie har du med dig, hvordan har du det selv med at gå i seng og skulle sove ...

Det kan handle om at du f.eks. har svært ved at sende tydelige signaler, at Thea mærker at du er usikker i denne situation og at hun derfor mere prøver grænser i forhold til dig der, end andre steder.

Der kan være rigtig mange årsager og måske kan du med mine tanker prøve at tænke igennem, hvad der mon ligger til grund for at det er så svært for lige netop dig ...:o)

Hvis man ved hvorfor, så er det jo ofte også lettere at finde en løsning på den udfordring man står i.

Hvad betyder det, når du skriver: "jeg har nemt ved at overgive mig når Thea græder og giver hende tit hendes vilje...". Helt overordnet set, så skal du naturligvis lytte til hende, være der for hende, trøste osv. når hun græder - det er helt essentielt at give hende denne omsorg. Men du skal naturligvis ikke altid lade hende styre - det er dig, der ved hvad der er bedst for hende og derfor må du nogle gange sig nej og holde fast i den beslutning du har taget, fordi du ved at det er vigtigt. Det kan f.eks. være at hun ikke får en is, fordi I skal spise lige om lidt eller at hun skal have børstet sine tænder, fordi du ved at hun ikke må få huller, eller at hun skal i seng, fordi hun skal være frisk og udhvilet til dagen i morgen ...

I sådanne situationer ved du som voksen at det her er godt for Thea, derfor har du nogle regler og de skal følges. Det betyder ikke at Thea behøver være enige i de regler, men du har gjort op med dig selv at det er vigtigt og det holder du så fast i. Og når du er afklaret med at sådan er det, så melder du dette ud. Thea må gerne protestere, hun må gerne synes det er uretfærdigt, hun må gerne blive ked af det og sur, og det skal du så kunne rumme.

Du skal vise hende at det forstår du godt. Du ved godt at det er svært ikke altid at få det man ønsker sig, sådan er det også når du på dit ...


Annonce

... arbejde beder om forandring, mere løn eller lignende - det er ikke altid at det kan lade sig gøre, og du ved godt at man så bliver frustreret og ked af det. Du kender godt den følelse og det skal du vise hende.

Det betyder ikke at du samtidig skal give efter, du skal vise hende at du forstår hende, du skal lytte til det, men samtidig holde fast i at det er som du har sagt. At hun føler sig lyttet til er alfa omega, det gør det lettere at klare den frustration som naturligt kommer. Det kender du også fra dig selv, hvis du bliver lyttet til, hvis du får lov til at give udtryk for hvad du mener, tænker, føler, så får du det bedre - også selvom tingene måske ikke bliver ændret lige der, hvor du gerne ville have det.

Når det er sengetid og du kan se at Thea er træt, at hun er parat til at blive puttet, så skal hun naturligvis puttes. Når du putter hende, så må du prøve at vurdere hvad hendes gråd så handler om. Hvis hun leger, underholder, vil pjatte osv. så kan det være nødvendigt at du går, simpelthen for at markere at hun skal sove nu og ikke lege - det er hvis hun opfatter din tilstedeværelse som mulighed for underholdning. Det betyder ikke at du skal gå og være væk fra hende i længere tid, men at du skal gå frem og tilbage ofte med få minutters mellemrum, f.eks. 3 minutter.

Du skal naturligvis putte hende, tale med hende, fortælle hende at du er der, passer på hende, at hun trygt kan lægge sig til at sove og så går du. Kommer tilbage igen efter ca 3 minutter, hjælper hende med at blive lagt ned igen, puttet, kærtegnet, holde lidt i hånden osv. inden du igen går.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis hun græder fordi hun ikke kan lide at være alene, er ked af det, rækker armene op mod dig "tag mig op, gå ikke fra mig" osv. så er det vigtigt at du er hos hende. Det er langt bedre at sidde hos hende i 10-15 minutter og hun så falder trygt i søvn på den måde, end det er at gå og hun græder sig i søvn.

For mange børn i Theas alder kan det være en rigtig god idé - og jeg tænker at det kunne være mulighed for jer, at du opholder dig i værelset eller lige uden for døren. Du skal lave noget praktisk, stryge tøj, arbejde på computeren eller lignende, så du er igang med noget og er tilstede men uden at du har fysisk kontakt eller fokus på hende hele tiden. Du skal altså ikke bare sidde på madrassen - du skal lave noget aktivt.

Hvis du står og stryger tøj, så hun kan se dig og høre dig, så har du mulighed for at betrygge hende med dine ord og kan samtidig fortælle hende, hvad hun skal "Thea, mor er lige her, læg dig ned skat, sove nu" osv. Ved fysisk at være i nærheden og verbalt få hende til selv at lægge sig ned, så kan du gøre hende rolig og lære hende at det er sengetid nu. Der er altså en vigtig ting i det at hun også selv begynder at lægge sig og at det ikke er dig, der lægger hende ned hele tiden.

Jeg synes bestemt at det er et forsøg værd hos jer:o)

Håber alle mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce