Svar: Du er ikke sød - dumme dumme

---

Kære mor og far

Der er især to ting, som jeg tænker når jeg læser jeres brev og mine tanker kommer her:o)

Min ene tanke går på, hvordan Victor har det i børnehaven. I fortæller at han måske kan virke lidt mut, når han er der og at pædagogerne har forsøgt at spørge ind til dette, men at de derudover ikke oplever nogen ændring eller ikke oplever samme reaktionsmønster hos Victor som I gør ... men hvordan oplever de børnene sammen?

Børn lærer jo af deres omgivelser, de lærer af den måde de bliver mødt på osv. og for mig at se, så kunne jeres drengs udtalelser, hans måde at reagere på godt handle om at han selv bliver mødt på den måde - ofte netop i børnehaven. Når børn leger sammen, så kan de godt være rigtig hårde ved hinanden. De stiller krav - "jeg gider ikke lege med dig" eller "du må kun være med hvis du vil være hund" og børn kan også sagtens sige til hinanden "du er dum" eller "du skal gøre sådan" osv.

Jeg tænker altså at Victor i sin daglige leg med Mathias, Cecilie, Gustav og Emil måske nogle gange står i situationer, hvor de siger han er dum, eller hvor de stiller krav "jeg gider kun at lege hvis ..." og han ved ikke hvordan han skal reagere på det. Når han så forsøger det samme overfor jer, så er det for det første et udtryk for at han 'har lært' at det er sådan man gør, det gør de andre jo. Men det er samtidig også en måde at lære, hvordan skal jeg reagere. Ved at se på jer, ved at prøve af hvad der sker, når han siger sådan til jer, så får han nogle redskaber til at klare lignende situationer selv.

Og det leder mig så hen til min næste tanke, nemlig - hvordan reagerer I? For mig er det nemlig meget vigtigt at I klart markerer at sådan vil I ikke tales til. Han skal tale ordentligt til jer, I taler ordentligt til ham og det er simpelthen en regel I jeres hus, at tale ordentligt til hinanden. På samme måde skal der også være regler for hvordan man sidder ved bordet, hvordan man spiser, at man skal rydde op osv. og I må gerne begynde at stille nogle krav til en dreng på 5 år.

De krav man stiller skal naturligvis hele tiden være anerkendende for hans udvikling og de følelser osv. som han har, men det er vigtigt at I ikke er konfliktsky, men markerer når han går over grænsen.

Hvad skete der efter situationen med far? For mig at se, så er far jo imødekommende, vil gerne lege med lego og er næsten igang med at rydde op, men vil naturligvis gerne have at Victor hjælper. Victor reagerer med modstand lige med det samme "gider ikke tale ...

---

---

... med dig - du er ikke sød, dumme dumme" og hvad får han ud af dette?

Man kan prøve at stoppe op, få øjenkontakt og også røre ved ham, tage ham i hånden eller evt. på skødet og sige "hov hov, sådan skal du ikke tale til mig. Hvad handler det om, vil du pludselig ikke lege med mig?" eller lignende. For på en gang at markere at det er ikke okay at tale sådan og samtidig forsøge at finde en forklaring, forsøge at finde ud af hvad der pludselig udløste dette.

Andre gange er man nødt til at markere hårdere og mere bestemt: "Jeg vil ikke have du siger jeg er dum. Jeg vil gerne hjælpe dig med at rydde op, jeg vil gerne lege med dig, men du skal tale ordentlig til mig" og man kan her også være nødt til at gå og sige til barnet at man gerne vil lege, når han er parat til det.

Han er jo som sagt 5 år, han er i følge jer god rent sprogligt, han er god til at sætte ord på sine følelser, tanker osv. og derfor kan man også godt forvente at han taler pænt til jer. Der er jo forskel på om man i en alder af 2 år siger "dumme mor" som et udtryk for "det er bare så uretfærdigt" og bruger 'dumme' fordi det er det ordforråd man har eller om man i en alder af 5 år siger det. Hvis han synes det er uretfærdigt at legoet skal ryddes op inden man leger med bilbane, så kan han jo sige det og her tænker jeg at det er vigtigt at I markerer og sætter en grænse.

---

---

Der er jo ingen tvivl om at Victor godt ved at det er forkert, at det ikke er særlig pænt at sige andre er dumme. Det viser han jo tydeligt til mor "jeg siger dumme, hvis ikke du løfter mig ...". Når han gør det, lyder det altså tydeligvis som behov for at få en reaktion.

Derfor skal man naturligvis også medtænke opmærksomhed i dagligdagen. Det er vigtigt at han føler sig set og lyttet til, det er vigtigt at I giver ham positiv opmærksomhed, det er vigtigt at I hjælper ham med at vokse, få selvværd og selvtillid. Det er vigtigt at han ikke behøver lave disse scener for at få opmærksomhed - negativ opmærksomhed er jo bedre end ingen opmærksomhed ... Derfor skal I være meget opmærksomme på at være sammen med ham på rigtig gode måder og i de situationer også fortælle ham hvor dejligt det er, hvor meget I nyder det.

Victor skal altså mærke en tydelig forskel på hvornår I synes det er rart at være sammen med ham og hvornår I ikke synes det, så det bliver mere interessant at give jer, det I gerne vil og ikke det, som skaber konflikter gang på gang ...

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---