Brev:

Du er ikke sød - dumme dumme

Hej Helen

I de sidste par måneder har vores søn Victor på 5 år med jævne mellemrum haft dage, hvor enten mor eller far har fået at vide: Du er ikke sød – dumme, dumme” eller ”jeg vil aldrig tale til dig igen” osv. Det skal dertil siges, at det kan komme som lyn fra en klar himmel. Det være sig på hverdage, morgen/aften eller i weekends/ferier. Der er heller ikke et bestemt mønster i forhold til, hvilken situation vi er i og det er sjældent lillesøster på 3 år, det går ud over.

Det er måske også værd at nævne, at han længe har haft et godt sprog og normalt er god til at sætte ord på sine følelser. Her er et par eksempler.

Vi er kommet fra børnehave og Victor leger med Lego på værelset. Efter lidt tid kalder han og siger: ”Far, skal vi ikke lege med bil-bane?” Far: ”God idé, lad os lige rydde Lego´et lidt til side, så der kan blive plads til bil-banen – jeg vil gerne hjælpe”. Victor: ”Du kan selv rydde op – jeg gider ikke at tale med dig”. Far: ”Jeg vil gerne hjælpe dig…”. Victor: ”Du er ikke sød – jeg vil lege med bil-bane – dumme, dumme”.

Vi skal ind i bilen og Victor siger: ”Mor, løft mig ind i bilen”. Mor: ”Det kan du godt selv”. Victor bliver irriteret og begynder at græde: ”Du er ikke sød”. Mor: ”Det kan jeg godt høre du siger, men jeg får altså ondt i ryggen, hvis jeg skal løfte dig ind i bilen”. Mor prøver at flytte opmærksomheden hen på noget andet: ”Pyha, hvor er det varmt i dag – lad os skynde os hjem, så vi kan komme ud i haven”. Victor: ”Du er ikke sød – ...

... jeg siger dumme, hvis du ikke løfter mig”.

Og sådan kunne vi blive ved. Det lyder måske ikke som verdens største problem, men vi er ærlig talt ved at gå ud af vores gode skind! Ofte ender det med, at vi råber af hinanden og alle bliver kede af det eller også stamper Victor i gulvet og tramper ind på sit værelse, hvis da ikke vi beder ham om det. Vi har også prøvet at gå roligt til værks og prøvet at få en dialog i gang – oftest uden held. De enkelte gange det er lykkes har vi lavet aftaler om at ”tælle til ti” eller sige tingene med andre ord, men alligevel eksploderer bomben gang på gang. Selvom vi ikke er tilhængere af ”hvis ikke du holder op, så…” ender det ofte med, at det bliver den sidste udvej.

Vi har talt med børnehaven om vores situation, men der oplever de slet ikke det samme reaktionsmønster. Dog har Victor enkelte gange på det sidste været lidt mut sidst på dagen og har gået lidt rundt og ventet på at blive hentet (for det meste senest kl. 15). De voksne har i den forbindelse taget en snak med ham, om der var noget han var ked af, hvilket han ikke rigtigt har kunnet sætte ord på. Det samme har vi selvfølgelig gjort hjemme. Her er svaret det samme, bortset fra ”der er ikke nogen, der vil lege, undtagen Mathias, Cæcilie, Gustav, Emil" osv.

Med til historien hører, at vi har to dejlige unger, der udvikler sig som de fleste andre børn!! Dog håber vi på et godt råd og nogle værktøjer, så vi ikke behøver at få så ondt i maven.

Venlige hilsner

Mor og far.

Læs Helens svar »

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her

Viden om børn: