Svar: Ondt i maven - 2 mdr.
Kære Dorthe
Der er nogle børn, som meget hurtigt får påvirket appetit, hvis ikke de har afføring dagligt og det lyder umiddelbart som om at din dreng hører til dem. Du fortæller at hans indtag af mælk varierer meget alt efter om han har afføring eller ej og det lyder helt rigtigt, samtidig er det dog også sådan at tingene kan tænkes modsat - hans manglende afføring kan jo også handle om manglende indtag - der er jo stor forskel på om han drikker 50ml eller 130 - jo mere der kommer ind, jo mere må der også skulle ud ... :o)
Du skal regne med at han har behov for ca 1/6 af sin vægt i døgnet og det betyder at hvis han f.eks. vejer 6 kg, så vil han have behov for at indtage ca 1000ml i døgnet. Fordelt på ca 6 måltider dagligt, så svarer det til at han hver 4 time skal drikke ca 165ml.
Du fortæller at han især om aftenen og natten spiser mest og jeg tænker at det godt kan handle om at der på dette tidspunkt af døgnet er mere ro, han kan bedre koncentrere sig, bliver ikke forstyrret af andre ting. Derfor kan det være en rigtig god idé at du om dagen forsøger at følge nogen lunde samme rutine som om aftenen. Sørger for at der ikke er for meget larm omkring jer, når han skal spise, forsøger at hjælpe ham til koncentration. Det kan f.eks. være fjernsyn, radio eller lignende, der skal slukkes for.
Din dreng har ikke problemer med hård mave, afføringen der kommer er almindelig grødet, som jeg forstår dit brev. Din dreng lyder heller ikke til at være meget ked af det, grædende eller lignende - det handler mere om at hans indtag ligger under det udregnede behov. For at vurdere hvorvidt dette er et problem, så er det vigtigt at se på hvordan han i øvrigt trives, om han tager på som han ...
... skal, om han udvikler sig osv. Nogle børn spiser bare mindre end de rent teoretisk burde, men hvis de vokser og trives med det indtag de har, så er det helt okay. Det vil her være fornuftigt at tale med lægen om hvor lidt din dreng kan nøjes med, hvad der ud fra et lægeligt synspunkt er acceptabelt.
Det kan sagtens være en god idé at forsøge med laktulose og normalt anbefales at give 1 ml pr kg. barnet vejer og jeg vil her sige, at hvis du når op på at give mere end 10 ml dagligt, så skal du tale med lægen omkring det. Det er en rigtig god idé at forsøge med forskellige typer erstatning, da børn kan reagerer meget forskelligt alt efter hvilket produkt de får. Da du har forsøgt med Nan og kan få dette produkt hvor du bor, så kunne det måske være et forsøg værd med Nan H.A. I dette produkt er proteinerne spaltet og det gør at nogle børn optager mælken bedre og den kan anbefales til børn med tendens til forstoppelse. Hvis det fungerer bedre med Nutrilon, så skal du naturligvis bibeholde dette.
Du kan hjælpe din dreng ved også at give ham lidt mavemassage, cykle med hans ben, lave lidt gymnastik og lidt øvelser med ham, hvor han får brugt sig selv lidt mere fysisk. Det kan også nogle gange hjælpe med et lunt bad, der får hele hans krop til at slappe af. Udnyt situationen på puslebordet, bukke og strække hans ben, bevæge ham, når han ligger uden ble og har det godt. Du kan med fordel også trykke ham lidt under fødderne - nogle familier vælger også at gå til zoneterapi, fordi de oplever at det kan være med til at sætte lidt gang i barnets fordøjelse .. jeg tror ikke dette er videnskabeligt bevist, men for nogen virker det :o)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








