Svar: Selvstændighed - 3 år

---

Kære Louise

Børn i din datters alder øver deres selvstændighed. De øver sig i at gøre ting selv, tage tøj af og på, tage sko af og på, hjælpe med borddækning, smide skraldet ud osv. De vil så gerne gøre ting, som de ser vi andre gør og de øver sig, prøver deres egne færdigheder, hvilket er rigtig vigtigt og rigtig godt.

Men det er svært nogle gange. De mestrer det endnu ikke helt, skoene driller eller vi voksne misforstår hvad de vil. De vil nemlig også gerne udtrykke mange af deres tanker og følelser, med de mangler ord og derfor bliver det meget let til gråd og kan virke som hysteri.

Din datter har rigtig meget behov for at du prøver at forstå hende og sætter dig i hendes sted, samtidig med at hun har behov for at der er visse regler og at du er konsekvent omkring disse. Det er en tid hvor hun bare er så glad, sjov og charmerende, som aldrig før, men hvor hun lynhurtigt kan skifte humør - pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk.

At blive storesøster gør ikke denne alder lettere og ofte vil man opleve at barnet i en periode pludselig bliver lidt mere hjælpeløs end tidligere. Hvor hun måske tidligere har kunne tage sko på selv, så kan hun pludselig ikke og lignende. Et naturligt irritationsmoment for forældre, der gerne vil at 'den store' nu gør noget selv, fordi der er kommet en lille ny til. Derfor kan man som forældre også nogle gange komme til at forvente lidt for meget af den ældste, hvilket godt kan medvirke til at den ældste bliver endnu mere pylret og omklamrende, hysterisk, frustreret osv. og så kører det hele endnu mere op.

Andre gange gør man lige modsat - forsøger at hjælpe og det skulle man så ikke have gjort, så er det også galt ... Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at du som mor har en rigtig vigtig rolle.

Din datter får det, der hedder fortvivlelsesanfald og det handler ikke om at hun er uartig. Fortvivlelsesanfald kommer fordi hun endnu ikke har dannet de forbindelser i hjernen, som er vigtige for at kunne bevare roen, for at kunne tænke sig om, slappe af, ikke stresse osv. Det sker ofte over små bitte ting, ting der i dine øjne virker som bagateller, men som for hende betyder rigtig meget og når det hele driller, så er hun oprigtigt ...

---

---

... ked af det. Hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv.

Det er vigtigt at du viser hende at du forstår det, at du godt ved at hun lige nu gennemgår en lidt svær tid og hun har brug for en medlidende reaktion: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "driller skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ...".

Er hun helt i oprør, fortvivlet ulykkelig, så har hun brug for at du sætter dig med hende, holder om hende, vugger hende lidt, beroliger hende. Det at få fysisk kontakt stimulerer en masse beroligende stoffer i hendes krop og det får hele hendes system ned i gear og derved dannes de vigtige forbindelser i hendes hjerne, som på sigt skal lære hende at bevare roen, når verden går hende imod:o)

Alt dette betyder naturligvis ikke at der ikke skal sættes grænser og at I ikke har visse regler, som skal følges. For hun har også brug for regler. Hun har brug for struktur, hun har brug for at du nogle gange tager beslutningen om at det er sådan vi gør her. Hun er for lille til at tage stilling til mange ting selv og derfor vil du naturligvis nogle gange sige nej og er det nej velovervejet og velbegrundet, så skal du holde fast i det - også selvom hun bliver frustreret.

---

---

Igen må du så sætte ord på "Jeg ved godt at du gerne vil have en is, men vi skal spise om 10 minutter, så du kan få et stykke agurk i stedet for". Eller "Du vil så gerne selv smøre madpakke, det er også hyggeligt, men det kan vi ikke nå idag". Sådan er det jo, I skal jo nå ud af døren til tiden ...

Med hensyn til lillesøster, så vil det være meget normalt at barnet vågner om natten for at få lidt mælk, når det er forkølet. Når næsen stopper, så er det svært at spise sufficient ved brystet og behovet for amning stiger. Samtidig løsner den lune mælk det slim og snot der kan være og det smører de irriterede slimhinder - det kan således lette lidt på barnets vejrtrækning ligesom når vi andre drikker te med honning :o)

Man skal naturligvis altid medtænke, hvor meget man ammer og om det er et reelt behov, så man ikke sætter mælkemængden hyppigere op og gør det til en dårlig vane. Men når barnet er forkølet, når børn er syge, er det naturligt at de søger brystet lidt mere end ellers og det er okay.

Fortsat held og lykke med dem begge.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---