Brev:
Får min dreng mælk nok - 7 mdr.

Kære Helen
Så er Sylvester blevet lidt over 7 måneder og har det godt og stort set altid glad. Han er stadig en lille fyr helt i bunden af vægtkurven, men sundhedsplejersken siger, at vi ikke skal være bekymrede, så det er vi ikke!
Men hvad der derimod bekymrer mig lidt er, om han får mælk nok.
Vi har givet skemad siden han var 5½ måned og efter nogle ugers "prøvetid" kører det faktisk ret godt. Vi giver ham mad tre gange om dagen og han spiser gerne - og ofte meget.
Han får tilbudt vand både til måltidet og imellem, men vandet går det knap så godt med. Han vil meget gerne have krus, drikkekop med tud, glas eller snapseglas, men primært for at pjatte med vandet i munden og så spytte det ud igen uden at synke noget. Så vi supplerer med engangssprøjter, som vi - ved at lægge ham næsten ned - kan lokke ham til at drikke af (selvfølgelig efter han har gurglet med vandet inde i svælget en rum tid til stor fornøjelse for ham selv :-)).
Efter vi er kommet op på tre måltider om dagen, har der derfor været tendens til hård mave. Han presser og presser, men der sker ikke rigtigt noget. Jeg giver ham så et par gange om ugen godt med svesketoppings både til morgenmaden og frokosten og så sker som regel noget. Der er ikke rigtigt noget system i hans afføring endnu, men det skal også nævnes at fra han var 6 uger til indtil for en lille måneds tid siden havde han kun afføring ca. hver 10. dag, hvor der så også kom en stor portion. Det har aldrig generet ham. Nu er det dog næsten hver dag, men altså tit bare en lille hård kugle.
Tilbage til det med mælken. I takt med at han spiser mere skemad, er amningen selvsagt gået ned. Jeg synes dog, at den er voldsomt reduceret inden for de sidste 5 dage. Han gider stort set ikke længere at blive ammet om dagen, så de 6 gange om dagen, jeg kan ...
... læse mig til, at du oftest anbefaler, er nu fire gange fordelt på tidlig morgen, sen eftermiddag, sen aften og midt om natten. Sundhedsplejersken var inde på (for en måned siden), at den om natten skulle erstattes af vand - for min skyld - men det er jeg selvsagt ikke meget for nu og har da heller ikke forsøgt.
Jeg prøver hele dagen igennem at lægge ham til på tidspunkter, hvor jeg VED, han ikke lige har spist og derfor må kunne forvente lidt appetit, men han bliver aldeles sur og afvisende.
Mine spørgsmål går derfor på:
Får han nok mælk af de fire amninger? han spiser godt til sen aften og om natten og jeg tager mig god tid lader ham spise, så længe han vil på begge bryster.
Skal jeg overveje at supplere med modermælkserstatning? vi har prøvet det et par gange, da han var 3 måneder (på råd fra lægen for at få lidt mere sul på hans krop), det gad han aldeles ikke, men nu er han jo væsentligt ældre. Jeg har dog hørt, at modermælkserstatning kan give hård mave - altså han kan i givet fald få mere hård mave, end han allerede har nu??
Skal jeg i det hele taget bare stole på, at der er nok mælk i brysterne? og at det vil der blive ved med at være indtil han bliver de der 12 måneder? Jeg kan godt mærke, at der er væsentligt mindre nu, hvor han stort set ikke spiser i løbet af dagen og er derfor begyndt at drikke alkoholfri øl....er det iøvrigt en skrøne med øl og mere mælk i brysterne?
Kort sagt, hvilken handlingsplan vil du foreslå? Fortsætte som hidtil eller begynde på noget supplement? Jeg får først besøg af sundhedsplejersken om tre uger og synes, det er lidt lang tid at vente på svar, hvis han er i mælkemangel.
Har du iøvrigt nogle gode fif til det med vandet? eller er det bare at fortsætte og vente på, at han "knækker koden" ligesom med maden?
Mange hilsner
Heidi
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









