Svar: Skemad og søvnmønster - 7 mdr.
Kære Charlotte og Anders
Det er altid lidt frustrerende med tvillinger, fordi man ikke kan lade være med at sammenligne og ofte er de bare et slående bevis på hvor forskellige børn er .. :o)
Jeg kan godt høre at Mathilde spiser mindre end sin bror og at det kræver betydeligt større indsats fra jeres side, at få hende til at spise, i forhold til hvad det kræver at få ham til at spise - trods det, så trives hun, vokser mere end han gør og på jo alt andet lige optage maden på en anden måde. Derfor er jeg ikke så bekymret :o)
Jeg vil opfordre jer til at forsøge at give hende lidt mad i hånden inden I starter med skemaden. Det kan være agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller andre former for brødskorper. Så kan hun sidde og sutte på det, fornemme at det er spisetid, hvilket betyder at der skal mad ind i munden og når I så kommer med skemaden, så er hun måske mere parat.
Mit forslag til 7 måneders børn ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme og sove videre
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Før formiddagslur: Tilbydes lidt frugtmos og/eller frisk frugt i hånden (appelsinbåde, blommer, fersken eller lignende lidt blødere frugt) vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 9
Frokost 12: Tilbydes agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden at starte med imens du laver grøntsagsmos med kød eller fisk klar, det kan være hjemmelavet eller fra glas. Tilbydes vand af kop.
Puttes til middagslur med en flaske
Eftermiddag 16: En lille portion ...
... flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden ligesom formiddag og vand af kop. Det er helt fint, hvis det fungerer bedre med ren frugtmos og ½ glas er okay. Lidt har også ret :o)
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, - lidt ris med sovs, kartoffelbåd, kogt blomkål eller broccolibuket at gnaske i osv. Igen - prøv at give lidt i hånden at starte med og følg så efter med mos. Vand af kop
Puttes til natten med en flaske ca 19.30-20
Sen aften 23: Flaske med vælling
Nat 23.30-05.30: Så vidt muligt ikke mælk til nogen af dem ... Prøv derfor at trappe Mathildes behov for natflaske lidt ned, så hun stille og roligt får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære.
Man kan nogle gange vælge at give flaske eftermiddag i stedet for frugtmos og grød, simpelthen for at sikre mælkeindtaget og dermed også undvære flasken midt nat. Det kan måske godt være realistisk hos jer ... modsat tænker jeg også at hvis I bruger lidt mme i grøden, giver vand af kop og følger planen som ovenstående, så burde de begge få hvad de har behov for og selvom mælken fortsat er vigtig og de meget gerne må nå op på 750ml mme dagligt, så er det dog også vigtigt at mængden ikke tager pladsen op for den egentlige mad ...
At børnene er forskellige og også har spist forskelligt de sidste måneder er således helt normalt og det sker ofte at sygdomsperiode ødelægger ellers så gode rytmer.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med dem:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











