Svar: Mad og mælkebehov
Kære Helle
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud og jeg kan sagtens forstå dine overvejelser omkring mælkeindtag og vigtigheden i at bibeholde flaske, når nu far skal tage over.
Det må dog medtænkes om ikke den ene flaske skulle fjernes og jeg tænker her på formiddagflasken - simpelthen fordi den måske spiller ind på hendes indtag af mad og hvis hun kunne undvære den, så ville hun måske begynde at spise lidt mere, indtage lidt større mængder af den rigtige mad.
Derudover vil der være noget praktisk i at begynde at lære hende at falde i søvn uden at få flaske, så hun stille og roligt kommer væk fra dette. I kan bruge mme i grød og mos, så hun på den måde fortsat dækket ind og derudover vil du jo fortsat også gerne amme aften og sen aften.
Det vil normalt være passende med 3 amninger/flasker i 8-9 måneders alderen og de fleste børn er omkring 10 måneder, når de begynder at kunne nøjes med to. Det vil her ofte være sådan at man tilbyder mælk enten aften og tidlig morgen eller aften og sen aften og således fjerner mælken (bryst/flaske) helt i løber af dagen, hvor der erstattes af noget andet. Det er altså først omkring 10 måneders alderen at man normalt kan forvente at barnet sover igennem uden at få mælk i mange timer ...
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Evt. ammes (afhænger af hvorvidt der ammes sen aften)
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt eller lidt frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur. (Hvis hun ikke er blevet ammet eller har fået mælk tidlig morgen, så kan man godt tale for at hun tilbydes mælk her inden middagslur og så kan man prioritere dette fremfor mælk inden ...
... middagslur)
Frokost 12: Grøntsagsmos, rugbrødshapere, rester fra aftensmaden - godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Vand af kop
Puttes til middagslur. Evt. flaske, det afhænger så af, hvordan I har prioriteret mælkeindtag morgen/formiddag
Eftermiddag 15.50-16: Flerkorngrød med frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop
Aften 18-18.30: Familiemad - ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Evt lidt frugtgrød til dessert, vand af kop
Puttes til natten med amning ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes evt. Igen afhænger dette af hvorvidt i prioritere denne fremfor amning tidlig morgen og/eller i løbet af dagen ... Som sagt kan det være en fordel at tilbyde mælk aften, sen aften og tidlig morgen for at give plads i maven til mere rigtig mad om dagen og samtidig lære hende at falde i søvn uden at forbinde dette med at få bryst eller flaske ...
Det er naturligvis sådan at man altid skal passe på med at ændre for meget, når tingene fungerer og hos jer kører det rigtig godt. Savannah spiser til måltiderne og hun er glad for sin flaske. Hun indtager heller ikke store mængder mælk og hun sover godt om natten og i løbet af dagen. Du fornemmer at hun tydeligt har det godt med at få flasken.
En mulighed for jer kunne derfor godt være at bibeholde flaskerne inden lurene her den næste månedstid, men så stille og roligt skærer mængden ned, så hun til sidst helt kan undvære og måske selv begynder at sige helt fra. I 10 måneders alderen vil det så være fint at amme eller give flaske 2 gange dagligt ... Hun er jo som du beskriver det allerede så småt ved selv at sige fra:o)
Jeg håber mine tanker hjælper lidt på vej og gør forvirringen mindre? :o) Fortsat held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







